Brugerbetaling

Diskussion for og imod brugerbetaling

På hjemmesiden klassesamfund.dk kan vi se at sundhedsinddelingen for underklassen, fordeler sig med en overvægt af brug af medicin og lægebesøg i forhold til andre klasser.

Forskellen op til overklassen er 3 gange så mange lægebesøg, og medicinudgifterne er 4 gange større for underklassen end overklassen.

Til sammenligning bruger arbejderklassen lægen 10 gange om året og adskiller sig ikke på medicinforbrug i forhold til de højere klasser. Til sammen udgør disse to grupper 55 % af danskerne. Det er derfor fornuftigt at kigge på disse to grupper når vi snakker finansiering af sundhedssystemet.

Kora har i samarbejde med helsefonden* arbejdet på et forskningsprojekt, som viser at når borgernes økonomiske situation bliver dårligere (ved fx fyring) skærer de ned på sundhedsomkostningerne.

Borgerne har de samme antal lægebesøg, da der ikke er brugerbetaling, hvorimod de skærer ned på akutte og forbyggende tandlægebehandlinger da der er brugerbetaling på. Den sundhedsmæssige ulighed øges altså jo højere brugerbetalingen er.

Torben M. Andersen er professor for institut for økonomi har skrevet en kronik i information om brugerbetaling. Han mener at brugerbetaling vil sikre, at sundhedsydelsen går til dem der værdsætter den mest. Han ønsker at politikkerne skal indføre et økonomisk policy-instrument for at påvirke borgernes adfærd og begrænse deres lægebesøg. Han mener at for at velfærdssamfundet kan bestå skal der mere finansiering til. Han mener også at der er nogle der bruger for mange unødvendige lægebesøg og at brugerbetaling kan skære ned på disse samtidig med at brugerbetalingen finansierer velfærden.

Hovedformålet med vores sundhedsordninger er, at brugen af disse tjenester skal være behovsafhængige og ikke afhængige af betalingsvilje og -evne. Det medvirker til at skabe lige rettigheder og muligheder på centrale velfærdsområder.

Diskussion

Vi forudsætter at dem der tilhører arbejderklassen og underklassen har mere nedslidende erhverv end f.eks. middelklassen og at mange af dem er arbejdsløse eller på førtidspension. Det understøttes af denne analyses hovedkonklusioner (https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_ledighed-foertidspension-og-efterloen-i-de-sociale-klasser-i-2012.pdf)

Det giver god mening, at man har behov for ekstra lægebesøg når man har et nedslidende arbejde eller er på førtidspension. Selvom samfundet mangler finansiering til sundhedsudgifter giver det ikke mening at de svageste der skal finansierer udgifterne.

Man kan i dag ikke kan adskille sig så meget på økonomi, da uligheden er udlignet mere end før, og at man derfor prøver at adskille sig fra “de lavere” klasser” ved at indføre sociale spilleregler og at der skal bestemte kapitaler til, før man bliver en del af “overklassen”

Man har investeret i efteruddannelse for at højne uddannelsesniveauet for de danskere, der hidtil kun har haft grundskolen. Det gjorde man ud fra en forudsætning om, at man kunne løfte de dårligste uddannet/stillet et niveau op. Når man uddanner sig får man tilført nogle kapitaler som gør det nemmere at navigere i de sociale felter. Disse felter er i dag det sted man oplever den største ulighed. Har man ikke de rigtige kapitaler er man forment adgang til feltet. Man forsøger altså at opkvalificere borgerne til nemmere at kunne flytte klasse og derved påvirke indkomstmobiliteten.

Kilder:

https://www.information.dk/debat/2012/01/kan-brugerbetaling-lette-vores-velfaerdskvaler

http://www.kora.dk/sundhed/i12520/Brugerbetaling-oeger-ulighed-i-sundhed

https://klassesamfund.dk/klassesamfund/hvem-er-klasserne

*Helsefonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Heraf er 3 medlemmer udpeget af Folketinget, ét medlem er udpeget af Kommunernes Landsforening, ét medlem er valgt af Foreningen af danske Regioner, og to medlemmer er udpeget af henholdsvis Socialministeren og Sundhedsministeren. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Derudover samarbejdes der, med henblik på en faglig vurdering af ansøgningerne, med en række konsulenter samt repræsentanter, udpeget af Forskningsstyrelsen.