Fattig Carina

Sagen kort fra DRs debat mellem Joakim B. Olsen (LA) og Øzlem Cekic (SF)

Sf vil påvise overfor LA at der er fattigdom i Danmark og har derfor fået kontakt til en kontanthjælpsmodtager “Carina” som er enlig mor og ramt af kontanthjælpsloftet. Debatten går på om Carina er fattig, hvilket Øzlem Cekic mener hun er, mens Joakim B. Olsen mener hun er rimeligt stillet i forhold til at hun lever af andres penge (Skatter). De er politisk uenige om, hvornår man er fattig og hvad et rimeligt rådighedsbeløb består af.

Kilde: https://wwwr.youtube.com/watch?v=g4j8Q4AomAE

Øzlem mener at vi skal sætte en fattigdomsgrænse (de fik i 2011 indført fattigdomsgrænsen og fjernet fattigdomsydelsen) og at vi har et ansvar for “at trække mennesker som Carina op, i stedet for at trykke dem ned”. Det er helt i tråd med SF’s politik om at de vil hjælpe de svagest stillede. Øzlem mener at hun her har fundet en borger som er fattig nok til at understøtte politikken om, at der er behov for flere penge til de svageste. Hun fremstår svagt i denne debat, da hun selv har valgt Carina og hun fremstiller SF’s politik til at handle om, at “man” bare skal have mere.

I en rundspørge fra Kristeligt Dagblad, udtaler hun at debatten alt for længe har drejet sig om tal og teknik og hun mener det er absurd at fattigdom ikke handler om kroner og ører. Der skal nedsættes et ekspertudvalg som kan belyse, hvordan der kan laves en officiel fattigdomsgrænse. Hun forholder sig altså ikke til, hvad den skal være, men kun at hun mener der er behov for en.

Hun erkender senere at Carina faktisk ikke er fattig og det fik den politiske betydning at hun måtte trække i land og erkende at Carina ikke er fattig.

LA var som et borgerligt parti med til at fjerne fattigdomsgrænsen og genindføre fattigdomsydelsen igen.  Joakim B. Olsen står stærkt i denne sag, da Øzlem Cekic’s argumenter er svage, budgettet der bliver fremlagt viser at Carina faktisk har en del penge til forbrug når huslejen er betalt og han støttes også af “folket på gaden”, hvor flertallet ikke mener der er tale om en fattig ud fra det fremlagte budget.

LAs socialordfører, Simon Emil Ammitzbøll, udtaler sig til Kristeligt dagblad at det ikke hjælper de svageste at lave en masse tal og statistik, men at Danmark i stedet skal fokusere på at skabe arbejdspladser og vækst, for på den måde, at finansiere et socialt sikkerhedsnet. Han forholder sig ikke til om nogen er fattige eller ej, men antager at det, at skabe arbejdspladser vil få flere kontanthjælpsmodtagere i job. Han forholder sig ikke til, at der kan være andre problemer end arbejdsløshed.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-mener-partierne-om-fattigdom

Kilde: https://www.b.dk/nationalt/oezlem-cekic-beklager-carina-er-ikke-fattig

2 kommentarer til “Fattig Carina”

  1. Fint resumé af tv-udsendelsen og god indledning til jeres analyse af problemstillingerne.
    Gode refleksioner i besvarelsen af de to problemstillinger og overskuelig opsætning. God inddragelse af begreber fra litteraturen.
    Under problemstilling 2 kan betydningen af de to første sætninger med fordel uddybes. I den efterfølgende sætning ”…borgernes solide større…” menes der sandsynligvis støtte i stedet.
    Kildehenvisningen til ”Det danske velfærdssamfunds historie” er angivet efter forskellige metoder i teksten. Vi skal benytte APA hvor det i litteraturlisten skal fremgå med:
    Forfatters efternavn, Initialer. (år). Bogens titel i kursiv. (udg.). By: Forlag. F.eks. Mogensen, G. V. (2016). Det danske velfærdssamfunds historie – Tiden efter 1970. Gyldendal.
    Referencer i teksten skal fremgå med forfatterens efternavn, år, sidetal – f.eks. (Mogensen, 2016, s 476).

    Like

    1. OBS! Ovenstående svar tilhører spørgsmålet vedrørende “Aktion Socialt bedrageri” i stedet.

      Feedback vedrørende “Fattig Carina”:
      God beskrivelse af sagen om fattig Carina. Letlæselig og fine kilder. Dog virker youtube linket ikke?

      Like

Skriv en kommentar