A: Der ønskes en kort redegørelse for Ritt Bjerregaards anmeldelse af Mattias Tesfaye: Velkommen Mustafa i Weekendavisen d. 31. marts 2017: Sosserne og de fremmede. Ligeledes ønskes en kort redegørelse for Claus Brylds debatindlæg i Politikken d. 8. april 2017: Pio, Stauning, Krag og Anker vender sig i deres grave over Socialdemokratiets grove forsøg på historieforfalskning. Diskuter de to positioner og fremhæv de væsentligste forskelle.
Ritt Bjerregaards anmeldelse:
Hun er positiv overfor hans bog og fremhæver mange eksempler fra bogen, hvor der tales om det historiske perspektiv. Hun mener det er godt med en bog med masser af facts, i en tid med mange fake news. Hun mener at denne bog er god til at hjælpe os til at forstå at udlændingepolitik er andet end følelser – selvom det også er det.
Hun fremhæver at Matthias Tesfaye selv har rykket sig fra den yderste venstrefløj (kommunist) over SF og nu er blevet socialdemokrat. Det bliver fremhævet at det største problem med indvandringen, var familiesammenføringen og det var det der slog bunden ud af kommunekasserne. Et andet problem opstod, at man forfordelte indvandreres fortrinsret til boliger og høje ydelser frem for danskernes.
Hun roser ham for at medtage synspunkter, som han ikke selv står inde for og han kommer ind på hvordan Radikale har begrænset Socialdemokratiet i forhold til deres egne ønsker til udlændingepolitikken.
Hun kalder bogen imponerende og detaljeret og anbefaler den til alle.
Claus Brylds debatindlæg:
Han forholder sig kritisk overfor bogen. Han argumenterer for at Tesfaye bruger sin bog til at legitimere stramningerne på udlændingeområdet med basis i historien. Han kritiserer at Tesfaye kun tager udgangspunkt i et bestemt historisk tidsrum, fordi det er den der passer ind i den nye politik, Tesfaye selv gerne vil have gennemført.
Han forsøger at dele dem op i “pladderhumanister” og realister. Bryld kalder Tesfaye for en “ny realist” og fremhæver at man i bogen rakker ned på tidligere socialdemokratiske ledere ved at kalde dem for humanister og utopister.
Han mener at de gamle skabere af socialdemokratiet ville vende sig i graven, hvis de vidste hvilken udvikling deres parti var i gang med at tage. Han angriber altså socialdemokratiet og deres berettigelse som socialistisk parti, end selve bogen.
De to positioner
Ritt forholder sig slet ikke til den udvikling socialdemokratiet gennemgår. Vi forestiller os at hendes personlige holdning ikke kommer til udtryk fordi det for det første er “hendes” parti og for det andet fordi hun gerne vil fremstå objektiv og professionel. Selvom hun i 1980erne selv var med til at bestemme partiets mening om indvandrere og der gøres op med det på i bogen, mærker vi på ingen måde en personlig holdning skinne igennem.
Claus Bryld er væsentlig mere kritisk – både overfor bogens historiske indhold, men også overfor den udvikling af udlændingepolitikken, som bogen ligger op til.
Han fremhæver at Tesfaye har udvalgt en bestemt historisk periode, der kan legitimere den ændring, Socialdemokratiet er i gang med at gennemgå. Han mener altså at perioden der er udvalgt er den mest afskrækkende og på den måde bedre understøtter en ændring af udlændingepolitikken, end andre perioder af historien, som Claus Bryld også mener er relevante.
Han bliver ret personlig og kalder forsøget på at stramme udlændingepolitikken for patetisk og at det er dårlig stil at kalde både radikale, tidligere ledere og venstrefløjen for utopiske humanister, der går ind for fri indvandring. Det afspejler at han forsøger at dreje historien over på den udvikling der er sket på menneskerettigheds- og flygtningeområdet.
De væsentligste forskelle:
- Tilgangen ved de to er meget forskellig. Ritt forholder sig meget objektivt til indholdet af bogen og Claus forholder sig til den historiske udvikling og stiller spørgsmål ved, om bogen er en fremtidig legitimering af Socialdemokratiets politiske udvikling, som han bestemt ikke bryder sig om.
- Ritt udviser endogene præferencer, da hun faktisk fremhæver at hans bog er oplysende og hvor hun til sidst i artiklen understreger vælgernes og radikales betydning (altså at det er indefrakommende problematikker) for en ændring som hun giver udtryk for, at hun deler med Tesfaye.
- Claus viser tydeligt eksogene præferencer, da hans grundholdning til udlændingepolitikken allerede på forhånd er fastlagt. Han analyserer faktisk ikke bogen, men overfører sin egen holdning til problematikken.
Alt i alt viser de to artikler tydeligt, hvor meget S har fjernet sig fra SFs værdier over tid.
Kilder:
Sosserne og de fremmede:
https://apps-infomedia-dk.ez-aaa.statsbiblioteket.dk:12048/mediearkiv/link?articles=e630e5d9
GRUPPE 4 
Gruppe 4 uge 23
Opgave A: Der demonstreres god forståelse af de to anmeldelser, og de væsentligste forskelle fremhæves afslutningsvis. Det kunne man godt have gjort endnu mere ud af. Pointen med, at Bjerregaard og Brylds hhv. endogene og eksogene præferencer er god, men fortjener at blive udfoldet. Her kunne man have set på Bjerregaards meritter som minister og ordfører, bl.a. integrationsordfører i en kort periode, og på Claus Brylds akademiske karriere. Hvad menes der med, at Socialdemokratiet har fjernet sig fra SF’s værdier?
Opgave B: Opgaven starter med en punktopstilling, der nok rummer de væsentligste pointer, men som ikke helt er dækkende som redegørelse. Der skal et par linjers prosa med, som vil styrke fremstillingen.
De efterfølgende afsnit rummer gode perspektiver og tilløb til reelle analyser, hvor begreberne fra Esping Andersen og Green-Pedersen m.fl. sættes i spil. Skal det blive virkelig interessant og til reelle analyseafsnit, så skal begreberne foldes mere ud. Det kan bl.a. gøres ved at sætte referencer på. Hvilket kapitel/bog har man de valgte begreber fra? Når man sætter dem ind, strammer man fremstillingen og det vil hurtigt aflede yderligere præciseringer i teksten, som således vil komme dybere ind i noget der kan blive en analyse.
Der er et godt overblik over Det Radikale Venstres historie, men man kunne med fordel have gjort lidt mere ud af organisationen. Partiets historiske indflydelse, som synes at være disproportional med partiets vælgertilslutning, kunne man ligeledes have fremhævet og koblet til den nuværende situation.
LikeLike