Velfærdssamfundets fremtid

A:  

Professor Klaus Petersen om den historiske udvikling af velfærdsstaten.  

Skriv på baggrund af det og artiklen vedr. Bernie Sanders fremhævelse af den danske velfærdsmodel et debatskabende blogindlæg omkring den fremtidige udvikling af velfærdssamfundet i Danmark og USA.  

Velfærdssamfundets udvikling i Danmark er i tidernes morgen inspireret af USA – nu går vi en tid i møde, hvor USA inspireres af Danmark.  

Overordnet kan man sige at mens DK i velfærdssamfundets udvikling udvidede rettigheder og understøtttelsesmuligheder, fastholdt kapitalisterne (virksomhederne/markedet) deres position i USA og deres indflydelse ($) fik den betydning, at USA i dag ikke rigtig er kommet videre med at få hjulpet de svageste ind på arbejdsmarkedet.  

Et godt eksempel på socialdemokratiske påvirkninger i USA er ObamaCare, som var et tiltag der skulle forsøge at tage hånd om den mest grundlæggende sundhedstilstand for de svageste. Efterfølgeren til Barack Obama, Donald Trump, har en helt anden politisk holdning til de svageste og han gør derfor i dag, alt hvad han kan, for at afskaffe ordningen igen, da han ikke kan se mening i, at staten skal betale for andres sundhedsydelser. Han har altså en ultra-liberal holdning til, hvad staten skal gøre for andre; og i øvrigt en meget snæver synsvinkel på, hvem der er amerikanere og hvem der bestemt ikke er (mexikanerne oa.) 

Fakta om de amerikanske partier: 

• Republikanerne
  Det Republikanske Parti blev oprettet i 1854. Kendte præsidenter inkluderer Abraham Lincoln og Ronald Reagan. Republikanerne er konservative, der bl.a. står for en begrænsning af regeringens rolle i samfundet, fri markedsøkonomi, nedsættelse af skat, straf i højere grad end forebyggelse, forbud mod homoseksuelle ægteskaber, nej til abort, fokus på national sikkerhed. 
• Demokraterne
  Det Demokratiske Parti er stiftet af Thomas Jefferson i 1792. Kendte præsidenter inkluderer John F. Kennedy og Bill Clinton. På dansk omtaler man ofte Demokraterne som liberale. Det snyder lidt, fordi det er ikke klassisk liberalisme man tænker på, men nærmere socialliberalisme. Partiet arbejder bl.a. for velfærd for de svageste og dermed en grad af omfordeling af ressourcerne, sygesikring for alle, internationalt samarbejde, borgerrettigheder, miljø og våbenkontrol (http://andersstubkjaer.com/2010/04/forskelle-paa-det-demokratiske-og-det-republikanske-parti-i-usa/) 

 

USA er i dag et land som er styret af en liberal politik. Der er i deres politiske system to hovedpartier: Demokraterne og republikanerne. Obama var Demokrat og dette afspejler hans præsidentværk: ObamaCare” også. Den nuværende præsident, Donald Trump, er republikaner og det betyder at han mener at staten skal spille en minimal rolle i samfundet. 

Her kan vi henvise til at Anders Fogh Rasmussen (den nyliberalistiske venstre-statsminister) i 1993 udkom med en bog der hed “fra socialstat til minimalstat”, som indbefattede en stor del af den politik, som præger USA i dag. Han ønskede sig altså at markedet skulle spille en større rolle og at det er okay at vi kigger på lighedsprincipperne og gør forskel på folk. Han skrev eksempelvis: 

“Den, der er dygtig til at tilfredsstille andre menneskers ønsker og behov, får en stor belønning. Den, der er mindre dygtig, får en mindre belønning.”  

Foghs tanker om politikken blev dog aldrig realiseret og op til valget i 2001, formåede Poul Nyrup Rasmussen da også, som en del af valgkampen, offentligt at rykke sider ud af bogen og argumenterede for, at Fogh heller ikke længere kunne stå inde for en så liberal ændring af det danske velfærdssamfund.  

Da Danmark er opbygget omkring socialdemokratiske værdier og en generationskontrakt, hvor vi passer på hinanden, er der i folket heller ikke stemmer nok at hente, til at man ville kunne gennemføre en ændring i velfærdssamfundet der sætter os tilbage til før velfærdsstatens guldalder (60erne). 

Fik Fogh gennemført disse ændringer i det danske velfærdssamfund, ville velfærden forsvinde og vi ville blot være et samfund som så mange andre i verden. Kunne vi forestille os ændringen, ville vi være væsentligt mere sammenlignelige med USA. I USA er de fattige og svageste afhængige af familien og velfærdsorganisationer og forestiller vi os at det skulle ske i Danmark at vi tilbageruller et system som fx sundhedssystemet og indfører brugerbetaling i bedste liberale stil, vil vores sammenligningsgrundlag med USA blot være endnu større. 

Men er det det vi ønsker? 

I Danmark er det den borgerlige og mest liberale side af politikerne der ønsker at vi bevæger os nærmere et samfund der ligner USA. Det kan vi bl.a. se, når vi læser en udmelding fra LAUngdom om, at de ønsker at alle i Danmark skal have ret til at bære våben til selvforsvar – præcist som det er i USA. Kigger vi på “voksen-partierne”, går denne tankegang igen, blot fremstilles de politiske punkter på en mere rund måde, så det ikke lyder som om, at de prædiker for amerikanske tilstande.  

Den anden side af vores politiske system understøtter vores velfærdssystem som vi kender det i dag, men denne socialistiske side er også splittet – især indenfor de seneste ti år er der sket et skred i, hvad der er “stuerent” at udtale og mene, selvom man er socialdemokrat. Vi kan se det, når et parti som DF kommer stort ind i folketinget og begynder at påvirke udlændinge- og integrationspolitikken og hvordan S følger efter – både for stemmernes skyld, men også fordi at de måske godt kan se logikken i, at Danmark begynder at begrænse de offentlige velfærdsydelser.  

I det forgange år har DF og S nærmet sig hinanden så meget, at de har slået sig sammen om områder som: økonomi, ældre, udlændinge og en medieaftale. DFs partiformand, Kristian Thulesen Dahl, peger i øvrigt på, at han ved næste folketingsvalg ønsker en anderledes sammensat regering. En regering som ville bestå af DF selv, S og V, mener han ville være det bedste for Danmark.  

Vi kan altså se, at vi har fået rykket på nogle helt grundlæggende menneskesyn politisk, hvor det er blevet helt i orden at udtale sig negativt om udlændinge og det er blevet en topprioritet, hvordan og til hvem pengene skal fordeles. Hvis ikke befolkningen støttede dette, ville DF ikke være blevet valgt ind af “det tavse flertal” i sin tid, som også mente at det var et problem at vi blev ved med at betale til indvandrere og udlændinge, som intet bidrog med. Vi ser altså et skred i måden befolkningen tænker på og der er lagt op til, at vi i fremtiden taler om “os” og “dem” og en øget differentiering af de rettigheder der er i Danmark. Mon ikke det bliver et Danmark der bedst kan beskrives som: ” Der er forskel på folk”. 

I USA er der allerede forskel på folk og det er netop det, Bernie Sanders vil gøre op med. Han vil have at amerikanerne kan se, at det er nødvendigt at alle tager et fælles ansvar for at få løftet landet op på et menneskeligt niveau. Hans argumenter for at indføre gratis uddannelse er ikke til at tage fejl af. Det er nemlig dét vi har i DK, som også gør os specielle og dét der gør, at vi nu kan leve af viden i stedet for at være et produktionssamfund. 

Han har plantet en idé om mere socialisme i USA nu og fået den sat på dagsordenen. Der kommer nok til at gå mange år i USA endnu, før dette lille frø af socialisme kommer til at spire, men en dag vil hans tanker nok være revolutionære og et lille, men stærkt træ af “den røde politik” vil efterhånden brede sig til en skov af hænder, der stemmer for fælles ansvar i flok. 

 

http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-05-30-thulesen-dahl-ti-loekke-s-skal-have-mere-magt-efter-valget 

https://da.wikipedia.org/wiki/Fra_socialstat_til_minimalstat 

https://politiken.dk/indland/art5435441/LA-Ungdom-vil-give-danskerne-skydev%C3%A5ben 

https://www.fyens.dk/erhverv/SDU-lektor-Derfor-taler-USA-om-den-danske-velfaerd/artikel/2812415 

https://www.youtube.com/watch?v=7Y9CxVvY00M 

http://edition.cnn.com/2016/02/17/politics/bernie-sanders-2016-denmark-democratic-socialism/