Kapitlerne 8, 9, 15 & 16 omhandler befolkningsudviklingen og befolkningens sundhed, boligforhold og uddannelse i det danske velfærdssamfund for henholdsvis perioden før 1970, og fra 1970 frem til 1993, samt tiden efter 1993.
Der var to pointer i kapitlerne, som vi fandt interessante. Første pointe handler om, at Danmark ligger i bunden blandt verdens rigeste lande når det gælder vores sundhedstilstand. Den andet pointe omhandler de herboende danskeres lave fertilitet, således har vi kun med indvandring, kunnet holde befolkningstallet oppe. Befolkningstilvækst skyldes indvandreres familiesammenføringer og den højere fertilitet iblandt indvandrere.
Udgifterne til sundhedssektoren udgjorde 8 % af BNP, men på trods af at dette tal var over hvad gennemsnittet af de øvrige velfærdssamfund som vi sammenligner os med bruget, så var sundhedstilstanden i Danmark dårligere end i de øvrige lande vi sammenligner os med. Det der er interessant i det, er at i Danmark har vi fri adgang til sundhedsvæsnet, og bruger mange offentlige midler på sundhedssektoren, men dette kan ikke aflæse i Danskernes sundhedstilstand, som er dårligere, end de lande vi sammenligner os med. Sidst i 1970’erne havde DK den femte længste middellevetid i verden, mens vi i starten af 1990’erne var faldet tilbage til en syttende plads. Grunden til dette skulle findes i danskernes alkohol og tobaksvaner, var ansvarlig for mange danskere døde i en tidligere alder (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitel 9.2).
Næste pointe er interessant fordi, en side effekt af indvandringen er at fertiliteten i Danmark steg, fordi de indvandrere der kom til Danmark, fik mange børn, dermed øges befolkningstallet i Danmark. Siden 1993 har befolkningsvæksten været positiv, med en stigning på 0,4 % årlige (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitel 15.3), hvor to tredjedele skyldtes indvandrere og efterkommere. Pr. 1. januar 2009 var udlændingebefolkningen i DK på 526.000 eller ca. 9,5 procent af den samlede danske befolkning(Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitel 15.2)
De aktuelle dødelighedsforhold, betyder, at den samlede fertilitet skulle have været 2,06 barn pr. kvinde, blot for at vi – uden nettoindvandring – skulle kunne opretholde det nuværende folketal, men uden indvandring , har den aktuelle fertilitet kun været 1,892(Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitel 15.1) Det skyldes flere faktor heriblandt: Ligestilling, kvinder i job, flere kvinder med fokus på uddannelser/karriere, fri abort og bedre prævention (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitel 8.1).
Ud fra kapitlerne kan det tyde på, at der i fremtiden vil komme flere danskere med anden etnisk baggrund end dansk, idet der blandt danskere med anden etnisk baggrund er en højere fertilitetsrate. Derudover vil der komme flere familiesammenføringer, samt Danmark vil modtage asylansøger fra katastroferamte områder i verden.
Litteraturliste
Mogensen, G. (2017). Det danske velfærdssamfunds historie: Tiden efter 1970. Gyldendal :
GRUPPE 4 
To meget relevante og vigtige pointer, I vælger at trække frem. Især er den sidste pointe relevant, når den sættes op i forhold til generationskontrakten, vi har i Danmark – hvilken betydning får det for velfærdssamfundet, hvis ikke vi får en netto-indvandring? Det kunne I med fordel folde yderligere ud.
Jeg sætter lige et link ind til en artikel her, der følger op på fertilitetsdiskussionen, da der er sket en udvikling indenfor dette område, og fertiliteten for kvinder med ikke-vestlig baggrund har i høj grad nærmet sig den danske: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/ikke-vestlige-indvandrere-faar-markant-faerre-boern-end-tidligere
LikeLike