Viby Mogensen 10 17

Kapitel 10

Erhvervsudviklingen, arbejdsmarkedet og finansieringen af velfærden

Samspillet med omverdenen siden 1970

Den danske økonomiske vækst har i perioden 1970-2008 ligget stabilt på 2,10 %, altså lidt under de 2,32 %, som vores 5 nabolande i gennemsnit har haft.

En af grundene til at der er forskel, er bl.a. at Norge har udvundet olie og gas fra Nordsøen, og tager man fx ikke denne indkomst med, ville Norge ligge på 2,08 – altså lige under Danmark. Ud af de 5 lande, er det Norge og Holland der har været med til at trække gennemsnittet op. Holland har haft en stor vækst, da man forøgede arbejdskraften med inddragelse af kvinderne på AM og åbnede grænserne op for international handel. Som følge af sidstnævnte, er andelen af udlændinge i virksomhedsbestyrelser steget med 9 % fra 1998-2006.

I Danmark skelner vi mellem to perioder: tiden fra 1970-1993, hvor væksten var 2,0 og tiden efter, hvor væksten fik et løft til 2,3 – dette løft skyldtes bl.a. at man man fik reduceret kraftigt i den høje ledighed, som førhen havde ”holdt landet nede”.

En af faktorerne der også var medskyldig i den lavere vækst før 1993, var de olieproducerende landes kraftige prisforhøjelser, både i ’73-’74 og i ’79-’80.

Efterfølgende (’80erne og ’90erne)  fik man altså både nedbragt ledigheden, men også ændret på nogle grundlinier i den økonomiske politik. Dette gjorde man, da man i ’80ernes begyndelse stod med en mange gange højere ledighed end i ’70erne.  Man blev også bevidst om, at de mange finanspolitiske lempelser (for at bekæmpe ledighed) havde hovedansvaret for at ”Danmark havde kurs mod den økonomiske afgrund”.

Eftersom indkomstpolitikken havde taget en drejning, hvor borgerne nærmest fik flere penge for at låne og virksomhedernes renteniveau på en snes % gjorde, at det ikke kunne betale sig at investere, fik de danske politikere i perioden 1980-2008/2009 omlagt den økonomiske politik, så den lå indenfor hensigtsmæssige makroøkonomiske rammer. Dette medførte at markedet kom til at spille en væsentligt større rolle end før og den offentlige sektor stoppede med at ekspandere, men blev i stedet stabil.

Handler også om at kvinderne kommer på arbejdsmarkedet og hvad det betyder for de forskellige felter:

Vi kan relatere kapitlet til Bourdieu, som ifølge teorien siger, at denne ændring i arbejdsmarkedet, også ændrer de spilleregler der. I det man udvider med kvinder, kommer der også andre værdier ind og disse kæmper ´kvinderne stadig med, fx i forhold til lederstillinger. Man påvirkede også familiestrukturerne, da der blev behov for børnepasning. Denne børnepasning har megen fokus på at børnene skal lære bestemte ting, bl.a. sociale kompetencer, hvilket vi kan føre tilbage til Bourdieu, som taler om Habitus. Dette er de præferencer og kapitaler vi opbygger i barndommen og som er meget svære at ændre på senere, og når nu mor og far skal på arbejde, skal børnepasningen kunne være substitut, for denne dannelsesproces, som ellers ville være med hjemmefra.

______

Kapitel 17

I perioden 1993 til 2008 falder ledigheden kraftigt, årsagen det det store fald i ledigheden knyttes sammen med den danske flexicurity-model, hvor arbejdsgiveren havde en stor frihed til at ansætte og afskedige medarbejdere. Medarbejderne har her en lav jobbeskyttelse, mens levestandarden beskyttes af socialt sikkerhedsnet, ved ledighed

Denne danske model har været til stor fordel for de organiserede ansatte, men modellen er nu under pres, hvilket vi tydeligt ser i OK-18. Derudover kan disse trepartsforhandlinger aflæses som et tydeligt bevis på den magt, interesseorganisationer kan udøve for at få deres vilje på dagsordenen.

“Men det kan næppe heller udelukkes, at der er problemer med antagelsen i arbejdsmiljøloven af en entydig sammenhæng mellem lønmodtagernes oplevelse af stress og udviklingen i omfanget af sygefraværet (citat: Viby Mogensen kap 17).“

Dette viser, at der er uoverensstemmelse mellem den opfattelse af at gå på arbejde som lønmodtagerne føler og den opfattelse politikerne har af, hvad det vil sige at være på en given arbejdsplads med de opgaver det nu engang indebærer. Der bliver altså trukket et “fælles” mål ned over de ansatte, som de bare skal udføre i praksis. Problemet opstår i det øjeblik, at målet ikke er fælles og skabt på grundlag af fælles forhandlinger. Derved sker der det, at de ansatte(agenterne) begynder at modarbejde arbejdsgiveren, da man ikke er enige om spillereglerne i feltet (på arbejdspladsen), altså Doxa.