Socialdemokratiet
Historie
Stiftet i 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff med det formål at få en socialistisk organisering af den hastigt voksende arbejderklasse. Industrialiseringsprocessen havde bevirket at folket flyttede fra landet og ind til byerne, og disse “nye” arbejdere ønskede at få mere retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder.
Allerede i 1924 blev S det største parti med 36,6% af stemmerne og dannede første gang regering med Thorvald Stauning som statsminister. Med få undtagelser sat de på magten helt til 1982, hvor de smed håndklædet i ringen og overlod magten til Poul Schlüter i Konservative.
Regeringsmagten tog de igen fra 1993-2001 under Poul Nyrup og igen i 2011, dog med Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Hun aftrådte dog ved valget i 2015, hvor S igen blev Danmarks største parti, nu under ledelse af Mette Frederiksen.
Organisation
Medlemmer af S er medlemmer af en partiforening og er allerede udstyret med en del rettigheder.
Partiet lovgivende og øverste myndighed er deres kongres, som afholdes hvert fjerde år. Her vedtages politiske programmer og der vælges formand, næstformænd og sekretær. Begge køn skal være repræsenteret blandt for- og næstformænd og ingen af disse må være medlem af hverken folketing eller europaparlamentet.
Imellem disse afholdes tema-kongresser, hvor man vedtager udtalelser.
Sundhedspolitik
Socialdemokratiets sundhedspolitik tager udgangspunkt i følgende tre temaer:
- Et sundhedsvæsen i verdensklasse: prioritering af flere midler til kræftbehandling og forskning fordi sundhed og højere levealder skal være for alle. Der skal ikke skelnes mellem fysisk og psykisk sygdom, særligt blandt børn skal der forebygges.
- En tryg alderdom: ikke mere udlicitering, det vi allerede har udliciteret, skal der føres øget kontrol med og der skal stilles flere krav fx i tilfælde af konkurs. De vil ikke bede nedslidte om flere år på AM i bytte for topskattelettelser til de mest velstillede.
Spørgsmål til Socialdemokratiet:
- Hvad er jeres holdning til privathospitaler? (i 2016 var I med på den, for at styrke behandlingsgarantien) – https://www.denoffentlige.dk/socialdemokraterne-skifter-kurs-paa-privathospitaler)
- Kan man på sigt forestille sig at visse grupper alligevel ikke får adgang til sundhedsydelser på lige fod med danskerne?
- I forhold til samråd med 7 ministre og artiklen herunder, hvad er det så præcist I mener der mangler at blive gjort for at højne sundheden?
https://www.dr.dk/nyheder/indland/syv-ministre-bliver-kaldt-i-samraad-om-social-ulighed-i-sundhed
| HAR LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE | HAR IKKE LÆST VIDERE EFTER GRUNDSKOLEN |
| 2 % er storrygere | 14 % er storrygere |
| 5 % har et usundt kostmønster | 27 % har et usundt kostmønster |
| 8 % er svært overvægtige | 26 % er svært overvægtige |
| 24 % er ikke nok fysisk aktive
|
42 % er ikke nok fysisk aktive
|
| 27 % er langvarigt syge | 48 % er langvarigt syge |
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017
Arbejdsmarkedspolitik
De har fokus på reformer der opkvalificerer de ufaglærte. Det er vigtigt at vi får løftet arbejdsstyrkens vidensniveau gennem uddannelse, så de, der ikke har arbejde, kan imødekomme virksomhedernes krav og derved blive i varig beskæftigelse. Dette er en vigtig del af S strategi, da vores velfærdsmodel bygger på at der er flere der bidrager end der modtager. Bekæmpelse af social dumping er også en mærkesag for socialdemokratiet og de vil arbejde for at skabe flere arbejdspladser. De er ikke enige i de reformer der er indført, som gør folk fattigere, da de ikke mener det får folk i arbejde. De mener derimod at det øger uligheden og får flere børn i fattigdom.
Spørgsmål til Socialdemokratiet:
- I har i 2017 indgået trepartsaftale (regering, fagbevægelse, arbejdsgivere) på 2,5mia til uddannelse til ufaglærte (jvf. artikel fra 3f). Har vi ikke brug for disse ufaglærte, eller er det hensigtsmæssigt at vi opkvalificerer danskerne og overlader det ufaglærte til østeuropæere? (har vi brug for en lov om mindsteløn for lige konkurrence om de ufaglærte jobs?)
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10009240/det-mener-partierne-om-beskaeftigelse/
Integrationspolitik (udlændingepolitik)
“En udlændingepolitik der samler Danmark”
S vil gerne hjælpe, det er vores pligt. Samtidig er der grænser for, hvor mange vi kan integrere i vores samfund. S ønsker at forbedre integrationsindsatsen for de der allerede er her og som ikke er en del af Danmark, selvom de bor her. Det er en svær udfordring, men det har Danmark klaret før – sammen.
De er opmærksomme på klimaforandringer og Afrikas stigende befolkningstal som en del af deres udlændingepolitik.
Tænker mere på, hvad der både er retfærdigt og realistisk end, hvad der er i partiernes kortsigtede interesse. Deres ide til den ideelle løsning er følgende tre punkter:
- Et loft på hvor mange nye ikke-vestlige udlændinge der kan komme/år. Der skal også oprettes et modtagecenter udenfor Europa i stedet for det nuværende asylsystem.
- Færre skal være nødt til at flygte og Danmark skal gå forrest sammen med EU for at give Afrika et historisk løft
- En ny frihedskamp i form af at give flere muligheden for at forme deres eget liv. Men de nye danskere har svært ved denne frihed. Det er vigtigt at vi får gjort op med dette, og en del af løsningen er at der i samtlige boligområder maksimalt er 30% ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. En anden del medfører at der skal indføres 37-timers pligt for alle på integrationsydelse og KHJ til at bidrage.
Spørgsmål til Socialdemokratiet:
- I har tidligere ført en meget socialistisk politik overfor udlændinge og på integrationsområdet. Nu ser vi at I har bevæget jer over mod DF og vi ser at I indgår mange aftaler, hvor der er en mere borgerlig linie på udlændinge-området. Kan man forestille sig at I på sigt faktisk flytter jer til kun at føre borgerlig/liberal politik på dette område i fremtiden? (er der interne stridigheder?/mister I medlemmer til SF og EL/er det en “vælgerforfølgelse”?)
Socialpolitik
S har ikke en decideret socialpolitik, men den er indarbejdet i alle de andre velfærdsområder, da socialpolitikken er S’ grundlag giver dette også god mening.
Beskæftigelse: stemte imod kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, da de ikke mener de vil have den store effekt på beskæftigelsen, men betyder flere økonomisk trængte familier og flere børn der vokser på i fattigdom.
Børn: Et godt liv starter med et godt børneliv. Gode dagtilbud gør især en forskel for udsatte børn og er en nøgle til at bryde negativ social arv. Derfor skal vi styrke dagtilbuddenes helt tidlige indsats for udsatte børn.
Ligestilling: I dag er der desværre for store forskelle mellem mænd og kvinder. Det gælder i forhold til løn, hvor kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd, selv om de udfører det samme arbejde. Det gælder i forhold til barsel, hvor vi gerne ser, at mænd tager mere barsel end nu. Socialdemokratiet vil sætte hårdt ind over for handel med kvinder og styrke den sociale indsats målrettet kvinder i prostitution.
Bolig: Socialdemokratiet ønsker, at alle danskere skal have mulighed for at få en ordentlig, tidssvarende og sund bolig, hvor man kan bo trygt, og som er i overensstemmelse med ens økonomiske muligheder. Det kræver, at vi har gode almene lejeboliger, så også borgere med en lav indtægt kan bo godt.
Skat: I Danmark har vi en kontrakt med hinanden. En kontrakt hvor alle kan regne med fællesskabets hjælp til at få en god uddannelse. Behandling hvis man bliver syg. Og en hjælpende hånd, hvis man mister sit arbejde. Til gengæld er det en forudsætning, at enhver yder sit. Det er hele grundlaget for den tillid, vi har til hinanden.
Ældre: Alt for mange ældre føler sig ensomme. Derfor skal kommunerne eller frivillige organisationer med statsstøtte hjælpe ensomme ældre ud af ensomheden og skabe mulighed for samvær med andre ældre eller frivillige, der arrangerer lokale aktiviteter. Ældre, der har brug for hjælp til at klare hverdagen, skal have en værdig ældrepleje med nærvær, medbestemmelse og respekt. Derfor vil Socialdemokratiet år for år frem mod 2025 investere mere i en værdig ældrepleje og mere plejepersonale.
Fingrene-væk-reform
Der er behov for at nytænke den offentlige sektor, så den skaber bedre velfærd, sammenhæng og højere kvalitet for borgerne. Derfor vil Socialdemokratiet gennemføre en fingrene-væk-reform i den offentlige sektor, der skal sætte fagligheden først og skabe større arbejdsglæde og bedre resultater. Og hvor vi gør op med unødig procesregulering, dokumentationskrav og kontrol af de offentligt ansatte.
En fingrene-væk-reform skal realisere fire mål for udviklingen af den offentlige sektor:
- Velfærdskontrakt med medarbejderne skal sikre bedre velfærd og mere frihed til faglighed
- Stærkere ledelse lokalt på de offentlige arbejdspladser
- Omstilling til tidligere indsats og forebyggelse, frem for behandling
- Velfærden skal tættere på borgerne.
https://www.information.dk/indland/leder/2018/04/brug-ny-socialpolitik
Spørgsmål til Socialdemokratiet:
- Er der nogle nye ideer til, hvilken socialpolitik der skal til, for at hjælpe dem, der ikke har haft “gavn” af beskæftigelsespolitikken? I artiklen er I enige med de V om at der er behov for en løsning for dem, som ikke kan “konverteres” til firkanter der passer ind på AM.
- FRA METTE SKAUTRUP (K) byrådet, bliver de “bussede børn” i dag fragtet – hun ville stille forslag om, at man hjælper familier med at flytte til det område, hvor de går i skole – er det et forslag I kan støtte? Hvorfor/hvorfor ikke?
Uddannelsespolitik
Ufaglærte skal opkvalificeres, særligt pga den øgede globalisering og de større krav der stilles til en ufaglært i dag. De vil også arbejde for at de danske virksomheder ikke kommer til at mangle arbejdskraft af højere kvalitet end i dag. Det skal være økonomisk attraktivt at uddanne sig og uddannelsestilbuddene skal matche virksomhedernes behov.
Der skal være en sikkerhed for at kunne få en praktikplads, når man vælger en erhvervsuddannelse og S mener at virksomhederne skal tage et større ansvar for dette end de gør i dag.
S vil afskaffe besparelsen på uddannelsesområdet, hvis de kommer I regering efter næste valg
Spørgsmål til Socialdemokratiet:
- Hvis I vil afskaffe sparekravet på de 2% (stemte IMOD) ved regeringsskifte, vil I så også på sigt, skifte holdning til uddannelsesloftet? (stemte FOR)
Sparekrav:
Uddannelsesloft:
https://www.altinget.dk/artikel/nu-er-uddannelsesloftet-vedtaget
Fordelingspolitik
- prioritering af flere midler til kræftbehandling og forskning fordi sundhed og højere levealder skal være for alle.
- De vil ikke bede nedslidte om flere år på AM i bytte for topskattelettelser til de mest velstillede.
- Dette er en vigtig del af S strategi, da vores velfærdsmodel bygger på at der er flere der bidrager end der modtager.
- Droppe sparekrav på 2% – flere $ til uddannelserne
- Stemte imod KHJ-loftet
- Billigere boliger
- Ønsker ikke skattelettelser men mere velfærd (enige med DF)
KUN TIL INTERNT BRUG _ EJ MED PÅ BLOG !
https://apps-infomedia-dk.ez-aaa.statsbiblioteket.dk:12048/mediearkiv/link?articles=e6933cb7
http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-05-31-folketinget-vedtager-et-tildaekningsforbud
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-er-klar-til-at-forbyde-burka/6857766
GRUPPE 4 
I har en ok beskrivelse af partiet og de forskellige politikområder, som I også stiler relevante spørgsmål til. Jeg tænker dog, at I kan anvende en anden betegnelse end “borgerlig” og “socialistisk” om integrations- og udlændingepolitikken – restriktiv og lempelig måske? Årsagen er, at dette politikområde har det med at bryde de traditionelle politiske dimensioner ned.
LikeLike