Klasserne

Vi taler om fem klasser: Underklassen, arbejderklassen, middelklassen, højere middelklasse og overklassen.  

Underklassen: typisk udenfor arbejdsmarkedet. Den klasse der oftest bliver dømt efter straffeloven men sjældnest bliver dømt efter færdselsloven. De modtager i gennemsnit 17 ydelser fra lægen. De bruger over 5000 kr. Om året på medicinudgifter. De enlige fordeler sig over 60 % på mænd og 42 % på kvinder og de er sjældent gift med de højere klasser. I 1985 udgjorde de 10 % til i dag at udgør 15 %. 63 % er enlige uden børn, 12% enlige med børn og 25 % er i et parforhold. De har i gennemsnit en indkomst efter skat på 146.000 kr. Med en gennemsnitlig nettoformue på 55.000 kr. 45 % har en ejerbolig og 40 % bor i almen bolig. Over 38 % der vokser op i underklassen står uden uddannelsen som 25-årige og knap 30 % har en erhvervsfaglig uddannelse i samme alder. Kun 1/5 er i gang med eller har en lang eller mellemlang videregående uddannelse som 25-årig. 

 

Arbejderklassen: 75 % privat ansatte og 25 % offentligt ansatte. De typiske jobs er: Hjemmehjælper, rengøring, supermarked, byggebranchen, mekaniker/smed, slagteri, chauffør og dette afspejler at de generelt har det dårligste fysiske arbejdsmiljø og ligeledes har de den største jobusikkerhed, men til gengæld de laveste følelsesmæssige krav til jobbet. 

Arbejderklassens overtrædelse af straffeloven svarer kun til 25 % af underklassens overtrædelser. Sundhedsmæssigt adskiller de sig ikke fra middelklassen. 30 % af mændene er enlige mod 25 % af kvinderne. De er primært gift ind i deres egen klasse og sjældent med de højere klasser. Det er den største sociale klasse og udgør 40 %. De har gennemsnit en indkomst på 240.000 kr. før skat og en nettoformue på 86.000 kr. 75 % bor i en ejerbolig og 17 % i almen bolig. 20 % af børnene står uden uddannelse som 25-årige og over 40 % har en erhvervsfaglig uddannelse. 25 % har eller i gang med en mellemlang videregående uddannelse som 25 – årige.  

 

Middelklassen: 55 % privat og 45 % offentlig ansatte. Typisk som: pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, offentlig administration, politibetjent/forsvar. Over 20 % er udsat for støj på arbejdspladsen og generelt oplever de alle store følelsesmæssige krav på jobbet. Kriminalitet er sjældent et problem i middelklassen dog overtræder de færdselsloven ligeså meget som arbejderklassen. Sundhedsmæssigt adskiller de sig ikke fra arbejderklassen. 23 % er enlige mænd og 23 % er enlige kvinder. De adskiller sig væsentligt fra arbejderklassen ved at flere gifter sig med nogle fra de højere klasser. Middelklassen er siden 1985 vokset med 5 % og 50 % af dem er par med børn. 15 % er enlige med børn og 5 % er enlige uden børn. 255.000 kr. Før skat og nettoformue på 152.000 kr. 4 ud af 5 bor i ejerbolig, og 8 % i almen bolig. 11 % der står uden uddannelse som 25-årige. 25 % af de unge har en erhvervsfaglig uddannelse og knap halvdelen har eller er i gang med en mellemlang videregående uddannelse.  

 

Højere Middelklasse: 60 % privat og 40 % offentlige ansatte. Typisk som: Specialist/vidensarbejder, gymnasielærer, IT-konsulent, rådgiver, chef i det offentlige, medicinalindustri. Godt fysisk arbejdsmiljø, godt 25 % er udsat for ensidigt gentagende bevægelser halvdelen af tiden og der er godt psykisk arbejdsmiljø. De er den klasse der sjældnest bliver dømt efter straffeloven og ligger på linje med underklassen i forhold til færdselsloven. De bruger ligeså meget medicin som middelklassen men går mindre til lægen. Mændene har en større tendens til at gifte sig nedad til en anden klasse end kvinderne. Siden 1985 er middelklassen næsten fordoblet i antal fra 7 % til 13 %. 60 % er par med børn, 25 % er par uden børn og 13 % er enlig uden børn. De tjener i gennemsnit 357.000 kr. Før skat og har en nettoformue på 308.000 kr. 80 % bor i ejerbolig og 1 hver 10 i andelsbolig. 5 % af deres børn står uden uddannelse som 25-årige, 39 % er i gang eller har en lang videregående uddannelse, mens 31 % har eller er i gang med en mellemlang videregående uddannelse.  

 

Overklassen: 90 % privat og 10 % offentlige ansatte. Typiske jobs: Direktør/leder, læge, tandlæge, advokat, revisor, ingeniør, finansiel virksomhed. De har det bedste arbejdsmiljø både fysisk og psykisk og de har også den største jobsikkerhed. Denne gruppe får flest færdselsdomme. Sundhedsmæssigt har de det laveste antal lægebesøg i forhold til de andre klasser mens medicinforbruget er det samme som de forrige 3 klasser. De enlige kvinder udgør 24 % mens de enlige mænd udgør 12 %. For mændenes vedkommende er 20 % gift i samme klasse eller lige under og dette tal er 40 % for kvinderne. Overklassen udgør næsten samme niveau som i 1985. Over 90 % lever i et parforhold kun omkring 2/3 har børn. Den gennemsnitlige indkomst er 1.065.000 kr. efter skat med en nettoformue på 1,1 mio. 95 % der bor i ejerbolig. 5 % af børnene står uden uddannelse som 25-årige mens 40 % er i gang med en lang videregående uddannelse.  

 

 

Skriv en kommentar