Enhedslisten

Historie

Enhedslisten blev dannet i 1989 som en udløber af Danmarks kommunistiske parti, DKP, Venstresocialisterne, VS, og Socialistisk arbejderparti, SAP.

Man valgte denne løsning, da alle tre partier var slidt op, både organisatorisk og politisk, man lavede altså en “valg-alliance” med de partier man mente man havde mest til fælles med.

Det lykkedes at komme ind med 10.000 underskrifter og en bunke blandet politik, og særligt et punkt skulle senere blive en af enhedslistens mærkesager, nemlig miljøpolitik.

Enhedslisten er EU-modstandere. Dette og udviklingen af politik på så godt som alle områder, alternativ fremtoning, en langsomt, men dog voksende organisation og så den konsekvente EU-modstand i skarp kontrast til SF’s ja ved folkeafstemningen i 1993 bar Enhedslisten ind i Folketinget med 3,1% af stemmerne og seks mandater ved valget den 21. september 1994

(https://org.enhedslisten.dk/parti/historie)

Organisation

Enhedslisten er organiseret på den måde, at der hvert år afholdes et årsmøde, hvor deres princippolitik besluttes. Årsmødet er enhedslistens højeste myndighed og det er også her man vælger de 25 medlemmer til hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsen tager sig af løbende politiske prioriteringer og beslutninger omkring politiske kampagner.

Der udvælges et forretningsudvalg blandt hovedbestyrelsens medlemmer som har den udtalende funktion mellem hovedbestyrelsens møder.

Folketingsgruppen er ansvarlige overfor enhedslistens hovedbestyrelse og årsmøde, og væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen.

Grundorganiseringen i enhedslisten er deres lokalafdelinger, som også er ansvarlige for at organisere lokale aktiviteter.

Et særligt punkt for enhedslisten er deres rotationsordning, som udstikker reglerne for, hvor længe en person kan sidde på den samme taburet. Det gør de, fordi de ikke ønsker levebrødspolitikere og for at få nye ansigter ind i partiet.

Lønmæssigt er der også særlige forhold og de ligger op ad hvad en almindelig gennemsnitlig borger i DK tjener. En tredjedel af deres løn går direkte til partiskat.

Politik

* Integrationspolitik: 

Enhedslistens integrationspolitik er at beskytte mennesker på flugt og være solidariske med sydeuropa, da de tager en stor del af opgaven. De ønsker en mere solidarisk tilgang til flygtninger og at man behandler flygtninge med respekt og i øvrigt afskaffer smykkeloven. Enhedslisten mener at der er behov for at lave om på de permanent strenge regler der er, bl.a. tilknytningskravet og 24-års reglen skal afskaffes, hvis det står til enhedslisten.  Disse regler gør det ifølge enhedslisten mere vanskeligt for dansker at få en udenlandsk kæreste hertil. For enhedslisten er danskhed at føle sig som en del af det danske samfund, og fattighed gør at der er nogle der ikke kan deltage i kultur- og foreningsliv.

(https://enhedslisten.dk/politikomraade/udlaendinge-og-integration)

* Socialpolitik

Det hjælper ingenting at skære i ydelserne til de fattigste. Man skal have ydelser man kan leve af. Man bliver ikke rask af at få en mindre ydelse. Der skal være et sikkerhedsnet under alle, uanset social situation.

Fattigdom kan afskaffes ifgl. Enhedslisten., Det er blot et spørgsmål om at fordele goderne bedre, altså Robin Hood- princippet i udvidet form. Dette kan gøre ved at investere i vores fælles velfærd gennem enhedslistens politik.

(https://enhedslisten.dk/politikomraade/socialpolitik)

* Sundhedspolitik

Enhedslisten vil have gratis tandpleje og psykologhjælp og fremhæver USA som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når sundhedssystemet svigter. Der skal mere fokus på at forebygge, så man også når ud til de socialt dårligst stillede og har fokus på de sociale faktorer der fylder mere og mere i et moderne samfund. Kan man højne de dårligst stilledes sundhed, kan man højne deres livskvalitet og dermed måske få endnu et aktivt bidragende menneske på banen i stedet for i rendestenen.

Der ønskes også bedre sygehuse i form af et demokratisk effektiviseret sygehusvæsen, hvor man lytter til den lille mand og samtidig forsøger at vende udviklingen fra private sygehuse til offentlige.

(https://enhedslisten.dk/politikomraade/sundhed-og-psykiatri)

* Uddannelsespolitik

Uddannelser skal forblive gratis og være for alle, uanset særlige behov og social baggrund.

De vil sikre en ordentlig SU, hvilket ikke er specificeret yderligere, men man kan forestille sig at det er i tråd med, at ydelser skal være til at leve af.

Unge mennesker skal ikke tvinges igennem uddannelserne så hurtigt, da de mener at de med særlige behov falder igennem og derved får forringet deres chancer for at gennemføre.

De ønsker også at det private erhvervsliv holdes ude af skolernes bestyrelser og sikrer muligheden for at drive fri forskning uden erhvervslivets indblanding.

De vil også have at karakterkravene skal droppes, da de forstærker den dårlige sociale udvikling.

(https://enhedslisten.dk/politikomraade/uddannelse-og-forskning)

* Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik

Igen kommer socialpolitikken frem, da man på arbejdsmarkedsområdet ikke mener, at lavere ydelser får flere i job. Der ønskes også at ændre kontanthjælpsreformen fra 2013, så der igen åbnes mere op for førtidspension. Meningsløs aktivering skal også afskaffes.

De vil have ansat flere hænder i det offentlige, bl.a. pædagoger, hjemmehjælpere og sygeplejersker.

Yderligere ønskes en 30-timers arbejdsuge.

(https://enhedslisten.dk/politikomraade/arbejdsmarked)

* Fordelingspolitik – er der klasser i Danmark?

Enhedslistens fordelingspolitik er Robin Hood – princippet, hvor man tager fra de, der har meget og giver til de, der ingenting eller lidt, har.

Deres fordelingspolitik minder meget om resten af enhedslistens politik, og her er de vigtigste områder for dem at lave om på:

•  Skat på aktiehandel
• Kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst
• Genindførelse af formueskatten
• Millionærskat
• Progressiv arveafgift
• Skat på erhvervsdrivende fonde

Hvis enhedslisten får gennemført deres politik som ovenstående, vil de fordele pengene ud igen således:

•  Hæve personfradraget til fordel for de laveste indkomster
• Øge den borgerne velfærd

Læs evt. Mere uddybende om emnet i nedenstående link.

(https://org.enhedslisten.dk/omfordeling-fra-kapital-til-arbejde)

Spørgsmål til møde med enhedslisten på Aarhus Rådhus 2. maj 2018

 

Integrationspolitik:

Hvad tror du, at der skal til for at I kan komme igennem med en større del af jeres integrationspolitik?

http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-07-22-enhedslisten-vi-kan-ikke-aendre-udlaendingepolitikken

http://nemfamiliesammenfoering.dk/nye-familiesammenfoeringsregler-2018/

Er I tilfredse med de nye integrationskrav?

Socialpolitik:

Hvilke incitamenter mener i der skal til at få borgerne i arbejde, hvis det ikke er det økonomiske?

Hvordan vil I afskaffe fattigdom? (Robin Hood princip)

Sundhedspolitik

Hvis man forbygger så meget med alt pleje, er gratis (tandlæge og psykolog), hvor meget vil det så være nødvendigt at effektivisere?

Uddannelsespolitik:

Kan billigere studieboliger være et alternativ i forhold til at SU skal være til at leve af? (SU ydelser skal være til leve af)

Arbejdsmarkeds – og erhvervspolitik:

Hvad er aktivering der giver mening?

Hvordan vil finansiere flere varme hænder i det offentlig?

Hvordan vil finansiere højere kontanthjælp og dagpenge?

Fordelingspolitik:

Hvad er incitamentet er det for f.eks. virksomhedsejere skal arbejde mere, hvis man alligevel bliver straffet økonomisk for det?

Hvilket incitament er der for at yde en indsats, hvis du får en stor ydelse som arbejdsløs? (lille fortjeneste som selvstændigt selvom du arbejder f.eks. 70 timer om ugen)