Integrationslovgivningen

1. Hvilke retlige tiltag/indsatser i en kommune kan særligt være med til at sikre, at der kan ske en bedre integration ift. arbejdsmarkedet, og hvad er formålet med, at der skal udarbejdes en integrationskontrakt og et introduktionsprogram.  

Hvor og hvad står der i Integrationsloven om netop dette? (husk hjemmel!) Søg gerne flere informationer på fx nyidanmark.dk, uim.dk eller andre steder. Oplys hvor I fandt informationerne.   

I integrationskontrakten fastlægges integrationsprogrammets mål og indhold. Integrationskontrakten skal understøtte en integreret og sammenhængende indsats fra integrationsprogrammets påbegyndelse, og indtil udlændingen evt. ansøger om og får permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse. 

Integrationsprogrammet skal tilrettelægges, så udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år. Integrationskontrakten skal indeholde en beskrivelse af udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at målene nås. Integrationskontrakten skal derfor angive konkrete mål og konkret indsats, der kan bringe udlændingen i beskæftigelse inden for 1 år. (http://uim.dk/arbejdsomrader/Integration/integrationskontrakt-og-integrationserklaering) 

Kommuner kan give udlændingen et uddanelsespålæg eller visitere dem som jobparate eller aktivitetsparate (integrationslovens §16, som ligger sig op af besk lov §21); Integrationslovens §17) (John Klausen 2017, kap 9) 

1. Mange borgere med anden etnisk baggrund har taget en uddannelse fra hjemlandet, der ofte ikke kan bruges i DK og må derfor ofte tage ufaglært arbejde, hvis de overhovedet kan finde et arbejde. Hvordan kan man hjælpe disse borgere i et job, herunder også et job, der kan matche et oprindeligt uddannelsesniveau? Bliver det bakket op af nogle af de retskilder I har læst? Henvis til lovgivning og øvrigt relevant materiale. 

1.  

• 23: Til udlændinge, der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om

• 1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, 
• 2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b, eller 
• 3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c. 
  

Kilde: 

https://www.foxylex.dk/sog/advanced-search/?laws=on&beks=on&cirks=on&comm_start_date=1950&comm_end_date=2017&start_date=1982&end_date=2017&authority=all&decision_type=all&exact_date=&skm_number=&limit_500=on&all_docs_text=integrationsloven+%C2%A723 

1. I forbindelse med en generel helbredsundersøgelse konstateres væskende sår i hovedbunden hos den nyankomne kvoteflygtning Zelma på 47 år med medfølgende familie. Derudover har Zelma problemer med tænderne — smerter og blødende tandkød. Da familiens rådighedsbeløb er meget lille, bevilges der økonomisk hjælp til indkøb af smertestillende håndkøbsmedicin. Zelma vejledes i at søge tandlæge og medgives en bevillingsskrivelse til dækning af undersøgelse og overslag. Efterfølgende bevilges økonomisk hjælp til dækning af et parodontosebehandlingsforløb. Senere konstateres diabetes 2, og i den forbindelse bevilges på ny økonomisk hjælp til medicin samt henvisning til tre måneders motion på recept, et forløb for diabetespatienter, hvor der er tilknyttet fysioterapeut og diætist. 

Med hjemmel i hvilken regel/regler i Integrationsloven er der mulighed for netop at kunne hjælpe Zelma, og hvilke afvejningskriterier er relevante at foretage i den sammenhæng?  

Kapitel 6 §35 og §36: 

Første gang hun får piller og tandlægeoverslag er efter §35, da dette er enkeltydelser og herefter får hun efter § 36, da det går over til at være reel sygebehandling. Afvejningskriteriet er at det ikke har kunnet forudses og at afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller dennes families livsførelse. 

Yderligere i §36: “Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet” (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=193999)