I bogen Danske Velfærdssamfunds Historie fra 1970 og frem definere Gunnar Viby Mogensen begrebet velfærdssamfundet, som værende velstående, demokratiske samfund med markedsøkonomi og en omfattende social sikring. Gunnar Viby Mogensen skelner mellem begreberne velfærdssamfund og velfærdsstat, hvor velfærdsstat bliver defineret som den del af velfærdssamfundet hvor den offentlige andel af velfærdssektoren er helt dominerende (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitel 1).
Ved at bruge disse definitioner redegør han for, hvilke lande man kan definere som velfærdssamfund. De kommunistiske lande falder i denne henseende udenfor definitionen som velfærdssamfund, mens lande som Tyskland og USA karakteriseres som at være velfærdssamfund. Både Tyskland og USA er imidlertid opbygge på en anden måde end det danske velfærdssamfund er. Man kan placere de 3 lande i hver deres paradigme efter Esping-Andersens velfærdsregimer(Esping-Andersen, 1990). USA har en liberal velfærdsmodel, Tyskland har en konservativ velfærdsmodel og Danmark har en socialdemokratisk velfærds model (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017).
Forskellene mellem Gunnar Viby Mogensen og Esping Andersens velfærdsmodeller
Viby Mogensens 4 velfærdsmodeller: Den kontinentale, den liberale, den universielle og den residuale ligger sig op ad Esping-Andersens 3 modeller: den liberale, den konservative og den socialdemokratiske. Forskellene ligger i hvor stor en andel af den sociale sikring staten tager. Den residuale model handler om, hvor meget familie og frivillige organisationer kan hjælpe inden staten tager over og adskiller sig derved fra Esping Andersens modeller. Vi har opsat modellerne overfor hinanden nederst i denne tekst.
En af måderne at måle velfærd i en stat på, er gennem BNP, som afslører et lands velfærd gennem en række sammenlignelige faktorer.
Et land kan godt have en høj BNP men samtidig en lav velfærd. Et land kan have en regering, hvor de vælger at prioritere militær udrustning højere end velfærd. Når nu BNP ikke siger noget om indbyggeres økonomi i landene, kan man måle med gini-koefficienten i stedet. Den kan måle uligheden i landet, og tager højde for at menneskers indkomst ændrer sig over tid. Der er dog faktorer der ikke tages højde for, fx arbejdsforsikringer og fritid.
I de efterfølgende kapitler beskriver Gunnar Viby Mogensen udviklingen af velfærdssamfundet, herunder den økonomiske udvikling. Den økonomiske udvikling får stor betydning for, hvordan vores velfærdssamfund udvikler sig, derfor finder vi det vigtigt at beskrive den økonomiske udvikling gennemtiden.
Gennemårerne øges levestandarden, hvilket er medvirkende til bedre uddannet befolkning. Den øgede stigning i levestandarden, skyldes blandt andet en større samhandel mellem landene. Den øgede samhandel er medvirkende til ændringer i de institutionelle forhold, hvilket føre til kongemagtens begrænses og domstolen opnåede sin uafhængighed.
I takt med at levestandarden højnes, øges befolkningens sundhed, og dermed opnås en lavere dødelighed. Denne lavere dødelighed samt samfundets omstilling til en industriproduktion betød fald i fertiliteten. Øgningen i befolkningstilvæksten blev hermed mere moderat, hvilket fik en positiv indvirkning på levestandarden (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017).
Den øgede levestandard samt ændringer i de institutionelle forhold, får regeringen til at gennemføre indgreb i fordelingen for at mindske uligheden i samfundet. Indgrebene udvikles gennemtiden og indkomstforskellene udlignes i stigende grad under opbygningen af demokratiet. I det følgende vil vi her beskrive udviklingen af det danske velfærdssamfund.
Det danske velfærdssamfunds udvikling startede i slutningen af 1800 tallet og frem til omkring 1970, i denne periode gennemføres en række sociale og juridiske reformer. Der var særlig to perioder, hvor disse reformer fandt sted. Første periode var fra 1891 til 1922, kaldt ”det sociale gennembrud” anden periode var fra 1956 til 1970, denne periode betegnes som ”velfærdsstatens guldalder”
I slutningen af 1800-tallet blev der indført to love i Danmark som omfattede pension til ældre og andre fattige, men de uværdigt trængende (de arbejdsløse) var endnu ikke omfattet, hvilket de først skulle blive gennem lov i 1907.
I perioden, op til velfærdssamfundets bliver opbygget i Danmark er der en fattiglovgivning som forsøger at tage hånd, om de svageste i samfundet. For at kunne få hjælp, var det på bekostning af begrænsede rettigheder, som tab af valgret og at det offentlige, havde ret til at sælge den fattiges ejendele ved dødsfald. Gennem velfærdssamfundets udvikling, sker der gradvis en opblødning, og flere grupper i samfundet bliver omfattet af statens sociale sikring. Udviklingen gør at det ikke kun er samfundets svageste, der omfattes af mulig offentlig forsørgelse, og således bliver den universelle velfærdsmodel skabt (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017)
Otto Von Bismarck, som var Kansler i Tyskland, indførte den korporative velfærdsmodel som var et obligatorisk forsikring foretagende og som betød at man indførte social forsikringssystemer, som dækkede sygdom, arbejdsulykker, alderdom og arbejdsløshed. Frankrig fulgte efter med denne model som var finansieret gennem lønmodtagerbidrag og arbejdsgiver.
| Viby Mogensens 4 velfærdsmodeller | Esping Andersens 3 velfærdsmodeller | |
| Den kontinentale | De erhvervsaktive får ret høje sociale ydelser.
De ikke erhvervsaktive får en lavere social ydelse. |
Den konservative |
| Den liberale | Her ligger opgaven med at forsørge de fattige på staten og kirken får en mindre rolle i fattigdomsbekæmpelsen. | Den liberale
|
| Den Universielle | De to modeller er stort set ens. | Den Socialdemokratiske |
| Den residuale | Her har kirken tillige en opgave i at tage sig af den fattige. Problemer er et kirkeligt og familiemæssigt anliggende og staten har en mindre rolle i at sørge for fattigdomsbekæmpelse. |
GRUPPE 4 