Primo ’80’erne udgjorde antallet af indvandrere i Danmark 2,5% til i 2014 at udgøre 10%. Medregner man deres børn, er tallet 13%. Fremregnes dette tal til 2050, vil denne gruppe udgøre 20% inkl. efterkommere.
Analysen er bygget på et datagrundlag efter Lovmodellens stikprøver, der udgør 33,3% af befolkningen, og den viser hvordan indvandrere og deres efterkommere påvirker de offentlige finanser.
Analysen viser at indvandrere fra visse lande (fx Syrien og Somalia) er en større belastning for finanserne end fra andre lande som Kina og Indien og de nordiske lande/EU-borgere.
Forskellen er stor, da den bidragende gruppe giver en indtægt på omkring 6 mia. og den ikke-bidragende gruppe koster samfundet omkring 16 mia.
Det skal i øvrigt nævnes at de indvandrere der kun kommer til Danmark for at arbejde, bidrager positivt til de offentlige finanser, allerede ved en lønindkomst på helt ned til 200.000/år.
Bemærk at der ved analysemetoden er en vis usikkerhed og at tallene kun gælder for 2014!
To modsatrettede positioner fra politiske partier på analysen:
Christian Thulesen Dahl(DF) udtaler i en artikel fra Jyllands-Posten at den svimlende sum af 36 mia. i 2015 (28mia i 2014) i sandhed er en stor byrde for de offentlige kasser. Han påpeger at udgiften fra 2014 til 2015 er steget med 3 mia. Kr. på kun et år – det er skidt. Han stemmes op af Matthias Tesfaye (udlændinge- og integrationsordfører) fra S:
- Vi skal have mere kontrol med indvandringen.
- Vi vil gerne hjælpe mennesker på flugt
- Vi bruger flere penge på ikke-vestlig indvandring end på dagtilbudsområdet.
DF og S er altså helt enige om, at der skal strammes op på udlændingeområdet. (https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10337034/thulesen-dahl-ikkevestlig-indvandring-er-en-byrde/)
I en anden artikel fra Raeson.dk, udtaler Tesfaye, at integration ikke er umulig, men vi skal have styr på hvem der kommer til landet. Han siger indirekte at visse indvandrere er en gave til samfundet og erkender at integration koster mange flere penge end vi troede. Han påpeger at hensynet til sammenhængskraften i velfærdsstaterne og den politiske stabilitet i Europa nu vægter højere end hovedløst at modtage mennesker fra ikke-vestlige lande.
Han understreger at S er bygget på et solidaritetsprincip og at det ikke kan være rigtigt at de, der skal “belastes” med indvandrere, er de der bor i de almennyttige boligområder. Det er dem, som skal bo dør om dør med disse ikke-vestlige indvandrere. Det har vist sig, at bor man i villa med fx et indisk lægepar som nabo, har man mindre imod indvandring, end de føromtalte fra belastede boligområder (http://raeson.dk/2018/mattias-tesfaye-de-siger-at-vi-sagtens-kan-klare-mere-indvandring-men-hvem-er-vi/).
Efter udgivelsen af finansministeriets publicering, har Martin Henriksen (DF) udtalt på Facebook at somaliske kvinder er en byrde (https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10331888/df-forarger-igen-paa-facebook-er-somaliske-kvinder-en-byrde/)
Dette har skabt en modreaktion fra enhedslistens udlændingeordfører Johanne Smidt-Nielsen:
Hun finder det rystende at et parti i folketinget lægger en hel befolkningsgruppe for had. Hun forstår ikke at DF hænger denne gruppe ud, i stedet for at kæmper for deres frigørelse og muligheder.
Hun anerkender at det er et stort problem, at mange somaliske kvinder er udenfor arbejdsmarkedet, men hun mener ikke at løsningen er at skælde ud, men at hjælpe dem. Hun mener at man skal støtte dem og bakke dem op!
Men Martin Henriksen og flere andre politikere fra DF mener at:
” Det er godt opslag, der sætter fokus på en problemstilling om folk, der ikke gider være danske. Det vil vi skabe opmærksomhed omkring. Vi kan se, at de er en økonomiske og kulturel belastning for det danske samfund. De gider ikke blive integreret, og vi vil ikke integrere de her mennesker. Vi vil sende dem hjem”
Hvorfor er ovenstående modsatrettede holdninger interessante?
Vi finder det interessant at Enhedslisten overhovedet ikke beskæftiger sig med tallene fra publiceringen. Det kan have sit udspring i, at Enhedslisten tidligere er kommet i modvind med sager som fx Carina-sagen, hvor de tydeligvis var på dybt vand og mistede en del stemmer på dette. Vi ved ikke om deres vælgersegment overhovedet interesserer sig for økonomien over mennesker, men dette kan også have en betydning for måden, de tager stilling til tingene i pressen på.
En anden interessant ting er, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet faktisk er enige om, at hensynet til velfærdsstaten nu skal vægtes højere i forhold til udgifterne til indvandrerne og deres efterkommere. Dette er interessant, for den Socialdemokratiske politik har rykket sig betragteligt siden selvsamme i ’80erne var med til at åbne op for indvandrere, familiesammenføring og varigt ophold i Danmark, ligesom de også var med til at sætte hensynet til indvandrerne over hensynet til befolkningen (Viby Mogensen kap 11)
GRUPPE 4 
Kære Gruppe 4
Ok besvarelse af opgave A. Der er tilløb til reelle analyser, specielt i afsnit to, hvor policy-seeking og Office-seekeing inddrages. Det kunne I med fordel have gjort mere ud af. Og I kunne relativt nemt have flyttet jeres udemærkede besvarelse op på et højere og mere interessant plan. Man kunne begynde med noget så elementært, som at sætte referencer på. Dernæst kunne man uddybe hvad begreberne dækker over, og hvorfor dette er relevant i en analyse på Liberal alliance.
Gode elementer i besvarelsen af opgave B: Der redegøres fint for indholdet af FM publicering og der inddrages tre relevante partier med skarpe modsætninger til rapporten. Her er der ligeledes tilløb til noget, der med en lidt grundigere tilgang kunne være blevet til analyser. Viby Mogensen inddrages fint, men I kunne med fordel have inddraget Green- Pederesen, Jensen og Nannestad. Der er fler af deres begreber og teorier, som kunne have været oplagte at anvende på Johanne Schmidt Nielsen, Mathias Tesfay og Martin Henriksen. Derved vil besvarelsen blive mere spændende og endnu bedre.
Godt fat om Viby Mogensen. Fremhævelse af generationskontrakten, familiesammenføring som retskrav og andre centrale begreber og begivenheder giver et godt kondensat af kapitlerne.
Ok beskrivelse af DF og dets historie med brug relevante kilder.
Ligeledes god beskrivelse af velfærdspolitikkerne inden for de seks temaer med tilhørende grundige og oplagte spørgsmål. Men man savner et eller flere spørgsmål ti partiets socialpolitik.
LikeLike