Den danske models fremtid og udfordringer
med udgangspunkt i OK-18 forhandlingerne
Ok-18 forhandlingerne gik i korthed ud på at der ved overenskomstforhandlingerne i 2018 var tre punkter, politikerne og fagforeningerne ikke kunne blive enige. Det var løn, betalt frokost og arbejdstidsaftalen. Fagforeningerne slog sig sammen i en såkaldt musketer-ed, for at stå stærkere, som bestod af 51 fagforbund med medlemmer som arbejder i kommuner og regioner. Denne solidaritetspagt repræsenterer i alt 564.000 offentligt ansatte og der blev nedsat et forhandlingsudvalg, som bestod af: Lærernes Centralorganisation, FOA, SL, 3F, HK/kommunal, Danske bioanalytikere, DSR og BUPL. (en fuld oversigt over sammensætningen finder du her: https://faos.ku.dk/temasider/ok-forhandlinger/2018/resume-af-ok-2018/)
En af grundene til at de slog sig sammen, var på baggrund af, at den arbejdstidsaftale (som flytter “magten over egne timer” fra den enkelte lærer til lederen) som kom med skolereformen i 2013, havde regionerne tænkt sig at udrulle på sundhedsvæsenet, og dette var de ikke interesseret i som offentligt ansatte. (kilde: https://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-dr2/debatten-2018-04-19)
Musketer-eden blev brudt, da der blev indgået et forlig mellem regionerne og LO-forbundene som repræsenterer 40.000 ansatte. De blev da anklaget af de tilbageværende foreninger for at have brudt eden, men den kritik kan de ikke genkende, da de synes det er et godt forlig de indgik og de fik det, de gik på strejkevarsel på, nemlig: reallønsfremgang 8,1%, fjernet forringelser og sikret frokostpausen. (kilde: https://stiften.dk/aarhus/Oestjyske-LOer-er-glade-Mener-ikke-musketereden-er-brudt/artikel/511545)
Efterfølgende er der for resten af forbundene forhandlet videre med varsling af storkonflikt, men der er nu indgået en OK-aftale for samtlige 750.000 offentligt ansatte i stat, region og kommuner og storkonflikten ser ud til at være afblæst.
Sidst skridt til enighed, som vi pt mangler afklaring på, er om medlemmerne stemmer for den nye aftale. Eneste undtagelse er aftalen om lærernes arbejdstid, som forhandles frem til 2021 gennem nedsættelse af en undersøgelseskommission, som er besluttet at oprette af KL og LC.
Men hvem skal bestemme de offentligt ansattes løn og arbejdsforhold?
En storkonflikt er med til at ændre spillereglerne for feltet “overenskomstforhandlinger” og det er tydeligt at de offentligt ansatte lægger pres på, hvordan de synes reglerne skal være ved at slå sig sammen i solidaritet. Det er en del af den danske aftalemodel, hvor man gennem forhandlinger finder et fælles grundlag for en periode for ansatte. Problematikken om disse forhandlinger er oftest den samme fra periode til periode og man hører af og til i medierne, at man burde lave forhandlingerne om til lovgivning, så man slap for konfliktsituationen.
“Det er et ansvar, de danske politikere skal påtage sig, men som med fordel også bør bredes ud til fælles aftaler på tværs af landegrænserne i EU. Det er også langt mere demokratisk, at det er Folketinget og ikke private organisationer, der fastsætter reglerne – det er jo i alle andre sammenhænge forskellen mellem en bananrepublik og et civiliseret retssamfund. Udtaler Jørgen G. Jørgensen, formand for Frie Funktionærer, som derved mener at man kan lovgive sig ud af at forhandle fremadrettet, så der ikke er noget at slås om.“
https://www.altinget.dk/artikel/frie-funktionaerer-den-danske-model-boer-sendes-paa-pension
Hvis man forestiller sig at det bliver lavet om til lovgivning i stedet for en forhandlingsmodel, ville magten skifte betydeligt og det vil være et hårdt slag for den danske model. Det er en del af solidaritetsprincippet at man kæmper sammen om at sætte spillereglerne op, for at få så gode forhold som muligt. På den anden side af kampen står staten som også ønsker at ændre spillereglerne, men de trækker i den anden retning, da det er deres opgave at “få mest for de danske kroner”.
Det ville være diktatorisk og et “set-back” hvis staten kunne lovgive sig ud af at forhandle om løn og arbejdsforhold. Yderligere ville det nærmest fjerne eksistensgrundlaget for fagforeningerne og tage magten fra dem og vi ville være sat over 100 år tilbage i forhold til arbejdsmarkedets organisering.
Det er derfor forståeligt at fagforeningerne kæmper med næb og kløer for at få så god en aftale på plads for deres medlemmer og vise, at det, at være med i en fagforening faktisk kan bruges til noget. En stærk interesseorganisation er nemlig en, der ikke alene kan få ting på dagsordenen, men også kan skubbe til den politiske ligevægt og mobilisere en lammelse af et helt land.
Så den danske model er under pres – både fra de offentligt ansatte som vil have mere i løn, men også fra den stigende liberale tendens, hvor bl.a. Liberal Alliance har vokset sig stort (vælgerflugt fra Konservative) og ønsker en minimering af den offentlige sektor til fordel for det private marked.
Men den danske model er også under pres fra andre sider. Forestiller vi os at man vælger at lovgive sig ud af disse forhandlinger, vil fordelen ved at være i en fagforening forringes væsentligt, og vi må derfor formode at en stor del vil melde sig ud. DVS at de der er tilbage i A-kasserne ville modtage en lovbestemt løn, som politikerne har en interesse i, skal være så lav som muligt, og aldrig overstige den private løn pga. Konkurrenceevnen. Vi kan altså komme derhen hvor offentligt ansatte ikke længere har råd til at være i a-kasse og dette vil igen sætte sikkerhedsnettet (khj) under pres.
Kilder:
https://fagbladet3f.dk/artikel/musketered-handler-om-loen
https://fagbladet3f.dk/artikel/hvem-er-hvem-i-ok18
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/overblik-hvad-er-op-og-ned-i-ok18
https://www.altinget.dk/artikel/frie-funktionaerer-den-danske-model-boer-sendes-paa-pension
https://www.information.dk/telegram/2018/04/overblik-saadan-overenskomstforhandlingerne-forloebet
https://www.magisterbladet.dk/news/2018/maj/mettefrederiksendendanskemodelskalfornyes
https://finans.dk/live/opinion/debatindlaeg/ECE7411076/den-syge-danske-model1/?ctxref=ext
https://danskemodel.dk/den-danske-model
GRUPPE 4 