Beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesområdet 

 

Består af: 

•  Lov om aktiv socialpolitik 

Formålet med loven er at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. 

Loven omhandler blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, ledighedsydelse, enkeltydelser samt ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb eller i jobafklaringsforløb. 

Modtageren og ægtefællen skal efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud. Loven regulerer endvidere ydelsesmodtagernes rådighedsforpligtelse og sanktioner som følge af manglende rådighed. 

Forebygge at man ved at miste sit arbejde ikke også bliver socialt udsat. Ægtefællen forpligtes også i denne lov, og vi må formode at det er en indskrevet regel i forbindelse med de mange udfordringer der har været med ikke-vestlige indvandrere, som har et andet familiemønster end den almindelige dansker. 

Man har også økonomiske sanktionsmuligheder, hvis pgl ikke deltager i aktiviteterne, da man mener at det økonomiske incitament udgør en stor faktor for denne gruppe borgere. 

•  Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 

Loven er den aktive beskæftigelsesindsats hovedlov, der regulerer den indsats, som jobcentrene skal give ledige (dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere) med henblik på at få dem hurtigst muligt i ordinært job. Det drejer sig blandt andet om, hvornår og hvordan ledige skal have kontakt med jobcentret, og hvilke aktive tilbud, den ledige kan få og har pligt til at modtage. 

Principper om hvad jobcentrene præcist skal gøre (og hvornår) for borgerne der har brug for dem. Det er også en del af den forebyggende indsats, at man forpligter borgerne til at komme ud af sofaen og i gang. 

 

•  Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 

Loven fastlægger ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven. 

Derudover fastlægger loven etableringen af et jobcenter og rehabiliteringsteam i hver kommune, retningslinjer for samarbejdet mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og etablering af Beskæftigelsesrådet og otte regionale arbejdsmarkedsråd samt retningslinjer for deres samspil med myndighederne om beskæftigelsesindsatsen. 

En samling af den overordnede styring af beskæftigelsesindsatsen og hvilke aktører der indgår som en del af løsningen. 

•  Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 

Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. 

Princippet om lige muligheder for alle (grundlæggende socialdemokratiske model). 

•  Lov om seniorjob 

Formålet med loven er at sikre et forsørgelsesgrundlag frem til efterlønsalderen til personer, som er tilmeldt efterlønsordningen, som vil kunne opnå efterløn ved efterlønsalderen, og som har opbrugt retten til dagpenge mindre end fem år før efterlønsalderen. 

Personer, der opfylder betingelserne, har ret til ansættelse i bopælskommunen på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Overholdes kommunens frist for at finde et job til en ansøger om seniorjob ikke, skal kommunen udbetale kompensation til ansøgeren frem til, at vedkommende får et seniorjob tilbudt af kommunen. En ansat i seniorjob skal stå til rådighed for henvist ordinært arbejde. 

Forsørgelsesprincip for det grå guld der har opbrugt retten til DP. Seniorjobbet varer indtil borgeren kan gå på efterløn og under ansættelsen skal han/hun stå til rådighed for ordinære jobs. (en slags ældre-dagpenge) 

 

•  Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang 

Det fremgår af varslingsloven, hvornår en virksomhed skal varsle til det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), og hvilke særlige procedurer RAR og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) skal udføre i forbindelse med varslingen. 

Formålet med at varsle er, at arbejdsgiveren så tidligt som muligt indleder forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter. Forhandlingerne har til formål at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser og at afbøde følgerne af disse ved aktiviteter, der navnlig tager sigte på omplacering eller omskoling af de afskedigede lønmodtagere. 

Sikre at man ikke pludselig står med 500 fyrede borgere i kommunen. Man vil med denne lov forsøge at samarbejde med de virksomheder, som står overfor store fyringsrunder, for at forsøge at finde beskæftigelsesmuligheder for de fremtidigt fyrede, da dette ellers ville kunne slå bunden ud af kommunekassen. 

 

https://bm.dk/lovgivning/gaeldende-love-og-regler/lovgivning-om-beskaeftigelsesindsatsen/