Jura kap. 3

1. Redegør for selvforsørgelsesprincippet 

Udgangspunktet for selvforsørgelsesprincippet er at enhver har pligt til at forsørge sig selv og sine. Derfor træder den offentlige forsørgelse kun i kraft, hvis ens forsørgerevne helt eller delvist ophører. Der er mange ydelser der gives efter et erstatnings- eller kompensations-princip, og derfor ses der bort fra øvrige forsørgelsesmuligheder. Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Det offentliges pligt til at forsørge den enkelte borger er som udgangspunkt subsidiær i forhold til den forsørgelsespligt, der gælder mellem ægtefæller i henhold til retsvirkningsloven og for forældre over for deres børn i henhold til børneloven 

Ved tildelingen af ydelser skal der tages hensyn til om der er en formue eller om ansøger fx har udnyttet sine arbejdsmuligheder, derved ses der på om man har haft mulighed for at være selvforsørgende, men ikke har udnyttet muligheden og derved kan det være man ikke er berettiget til en evt. ydelse.  

Der er indenfor den sociale lovgivning nogle regler om forsørgelsespligt der hviler på en formodning om faktisk forsørgelse mellem personer, der ikke har indgået ægteskab/partnerskab. Det kan fx være at man kun kan få enligforsørger tillæg hvis man bor alene, bor man derimod med en er der forsørgerpligt selv om man ikke fx er gift. 

2. Redegør for arbejdsmarkedsprincippet.  

Arbejdsmarkedsprincippet indebærer at hvis man er på offentligforsørgelse har man pligt til at tage imod et arbejdstilbud eller et aktiveringstilbud som kan medvirke til at man kan blive selvforsørgende. Formålet er er sætte forbyggende ind overfor personer der har svært ved at få og fastholde et arbejde, så de ikke ender på offentlig forsørgelse. Arbejdsmarkedsprincippet og selvforsørgelsesprincippet hænger sammen ved at arbejdsmarkedsprincippet er det princip som skal være med til at gøre personer selvforsørgende. 

3.  Redegør for sikringsprincippet samt socialhjælpsprincippet.  

Sikringsprincippet er et tildelingsprincip, en bestemt hændelse som fx arbejdsløshed udløser hjælp. Sikringsprincippet bygger på en tankegang om forsikring som det er kendt i mange andre sammenhænge. Der ses ikke på forsørgelsesprincippet men kun på at en begivenhed udløser hjælp, som arbejdsløshed, sygdom eller graviditet. Det afgørende er det indtægtstab man har lidt og ikke hvilken økonomisk situation man i øvrigt befinder sig i. Socialhjælpsprincippet er et forsørgelsesbehov som socialydelser, man bliver målt på om man har en ægtefælle eller formue, som indgår i beslutningen om berettiget til hjælp.  

4. Redegør for rettighedsnormering og præcisionsprincippet  

En regl kan have en høj eller lav rettighedsnormering, hvis rettighedsnormering er høj er den meget, specifik og tydelig i formuleringen. Såvel tildelings- som udmålingsreglerne for folkepensionens grundbeløb er eksempler herpå. Rettighedsnormeringen har en høj præcision. 

Hvis den har en lav rettighedsnormering, er den ikke så tydelig og den kan tolkes på flere måder Regler med lav præcision vil kunne dække over et mere varieret behov end rets bestemte regler, som udelukker alle, der ikke falder inden for de entydige kriterier.   

En lav præcision i rettighedsnormeringen giver forvaltningen større magt i forhold til den enkelte. For at sikre fleksibilitet f.eks. at nogle borgere ikke udelukkes fra hjælp, er rettigheder med lavt præcisionsniveau en nødvendighed 

 

5. Redegør for opdelingen af socialretlige regler i Kirsten Ketscher, Socialret (2014), s. 59  

Der er 3 opdelinger af socialretlige regler En personkredsregel, en tildelingsregel og en udmålingsregel. 

• Personkreds: Formål at udelukke nogle personkredse i samfundet, kan fx være man skal have en vis tilknytnings til Danmark for at være berettiget. Personkredsregler kan ofte forklares med skattefinansieringen af sociale ydelser. Er til for at udlændige ikke bare kan komme og få en ydelse her i landet. Altså for at kunne begrænse tilgangen af dem der har kan få en ydelse.  

• Tildelingsregler: Tildelingsregler indeholder de nærmere betingelser for, at en person, der falder ind under personkredsen, konkret har ret til en ydelse. Skal være sket en hændelse som fx arbejdsløshed eller sygdom. Tildelingsregler kan mere specifikke som fx folkepension hvor der er en hel klar aldersdefinitionen på 65 år for at være berettiget. eller de kan lægge op til en konkret behovsvurdering 
• Udmålingsregler: Først når en person har opfyldt såvel kriterierne i personkreds-reglen som i tildelingsreglen, opstår spørgsmålet, hvad den pågældende har ret til. Er udmåle hvor stor en ydelse man har ret til. Kan være ved tildeling folkepension hvor der er et grundbeløb og et tillægsbeløb udmålt efter fx formue  

6. Hvad er forskellen på personkredsregler og tildelingsregler? 

Personkredsregler er til for at begrænse dem der kan få én ydelse, men det er en hel gruppe der kan udelukkes som fx alle dem der ikke har boet i Danmark i en vis tid. Personkredsregler omfatter noget som man selv aktivt selv skal ændre for at opfylde hvorimod tildelingsreglerne er noget man på et tidspunkt måske opfylder 65 år bliver arbejdsløs. 

Tildelingsreglerne er mere specifikke i hvem der kan få og ikke, de er maget klare man skal være 65 for at få folkepension. Man bliver tildelt efter om der er sket en hændelse som fx arbejdsløshed ikke om man er en bestemt persongruppe

7. Kan en paragraf tilhøre mere end et af de tre ovenstående kriterier? Find et eksempel fra en lovtekst 

Serviceloven § 41 

• 41

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning. 

Stk. 2.  

Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter. 

Stk. 3.  

Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 4.596 kr. pr. år (2015-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. 

Stk. 4.  

Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges. 

Stk. 5.  

Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor. 

 

http://barn.herning.dk/media/7887769/boerne-og-familieraadgivningen-handicapteamet.pdf 

Som vi ser, er de tre regler repræsenteret i servicelovens §41, hvor personkredsen er indskrænket til børn med nedsat funktionsevne (stk 1), Tildelingsreglerne lægger op til en konkret behovsvurdering (stk. 2 og 3) hvori udmålingsreglerne også er dækket.

8. Vil en illegal indvandrer kunne få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik? Begrund i lovgivningen. 

Nej, da der står direkte i §3 at enhver, der opholder sig lovligt i landet, har ret til hjælp efter denne lov. 

Det vil dog være god forvaltningsskik at hjælpe med, hvor vedkommende så kan henvende sig.