Det skønnes at der hvert år snydes for mellem 5 og 12 milliarder kroner i sociale ydelser. For at komme denne snyd til livs har mange kommuner oprettet kontrolgrupper, hvis opgave er at finde dem der snyder. En af de måder som kontrolgrupperne finder frem til dem der snyder med sociale ydelser, er ved at borgere angiver andre anonymt.
I programmet er en kvinde blevet meldt af en nabo for at opgive at hun er enligforsørger, men naboen tror at hun bor sammen med sin kæreste. Hvis hun bor sammen med sin kæreste, får hun ydelser for 95736 kroner om året, som hun ikke er berettiget til.
Hun bliver indkaldt til et møde hvor kontrolgruppen fremviser beviser for, at de mener hun har en samlever, de har været på hendes Facebook og fundet billeder af hende og hendes kæreste. De har også checket hendes konto, som viser at hun ofte hæver penge i den by kæresten bor og de kan se, at hun har haft lånt en bil af ham, da hun ofte køber benzin. Alt dette tyder på at der er tale om en eller anden slags fælles husholdning. Sagen ender med, at hun underskriver at hun ikke længere er enligforsørger og dermed slipper for et tilbage betalingskrav, for de måneder hun har boet sammen med sin kæreste.
Det kan godt betale sig, for kommunerne at være efter dem der snyder med at de er enlige forsørgere. I Næstved kommune har de lavet en målrettet indsats på området og de har på den måde sparet 10 millioner kroner.
I den anden sag drejer det sig om to der arbejder sort på en restaurant. SKAT tager på kontrol for dobbeltindkomst på restauranten, hvor de finder en kok, som har falsk ID og ikke har arbejdstilladelse, dermed må han ikke arbejde i Danmark. Han betaler dermed ikke skat i Danmark. Der er også ejerens datter som viser sig at arbejde på restauranten mens hun modtager dagpenge, dette resulterer i, hun bliver anmeldt for at snyde og skal betale de dagpenge tilbage hun har modtaget, samt at hun får karantæne fra at kunne få dagpenge igen.
Analyse af problemstillingerne:
Vores velfærdssamfund er opbygget på en solidarisk indsats, hvor de bredeste skudre bære det tungeste læs, ved at dem der tjener mest betaler mest i skat og dermed mest til velfærdssamfundet. Når man snyder velfærdssamfundet ved at lave sort arbejde og ved at få ydelser man ikke er berettiget til, bryder man med denne solidaritet. Vi analyserer problemstillingerne herunder:
Problemstilling 1: Illegal indvandring og sort arbejde/social dumping
- Den danske model bygger fælles værdier og solidarisk medfinansiering som er en del af den danske generationskontrakt. Denne model er attraktiv for mennesker der kommer fra fattigere dele af verden, hvor der ikke er samme sikkerhedsnet under borgerne og vi må antage at det er derfor denne mand snyder med sin identitet og arbejder i DK for at kunne forsørge sin familie derhjemme, hvor velfærdssytemet sandsynligvis er efter den liberale model eller slet ingen. I den liberale model har staten et minimum af forpligtelse til at tage sig af borgerne og derved må denne mand være hovedforsørger for sin egen familie, og derved bliver det attraktivt at arbejde i DK, da han ikke betaler skat her og på trods af, at vi i DK taler om social dumping eller sort arbejde til lav pris, er det sandsynligvis en god forretning for ham alligevel. Konsekvenserne for DK er at han ikke betaler skat, Hans ID-papirer tilhørte en anden og det betyder at han har adgang til ydelser som lægehjælp, som han ellers ikke ville være berettiget til, da han er her illegalt. I forhold til arbejdsmarkedet, tager han en arbejdsplads fra en dansker som ellers ville kunne varetage jobbet og staten går glip af en skatteindtægt. Så hans handlinger taler imod generationskontrakten.
- Kvinden som fik dagpenge samtidig med hun arbejdede i hendes fars restaurant var målgruppen teamet fra SKAT gik efter ift dobbeltindkomst. Hun er også en grundene til at det er nødvendigt at have en kontrolenhed. I hendes tilfælde mener vi, at den måde hun snyder på er værre end hans, da det er bevidst snyd. På den ene side står en mand, hvis familie måske er døden nær af sult eller sygdom, uden sikkerhedsnet, og han ser en chance for at prøve at redde dem ved at tage til DK. Denne dame er udmærket klar over, at hun snyder og ved godt, hvad det betyder for det danske samfund, så denne type bevidst snyd går ind og bryder med vores solidaritetsfølelse og påvirker derved fællesskabets goodwill på sigt. Det er tydeligt at hun har en stor indsigt i den danske model og mulighederne for at få indkomst ad denne vej, da teamet spørger efter ansættelseskontrakter, som hun noget modvilligt afleverer.(Solidarisk medfinansiering er en del af den danske generationskontrakt (Viby-Mogensenkap 13/14)
Problemstilling 2: Uberettigede ydelser for “enlige forsørgere”
- Udnyttelse af den socialdemokratiske model – som Viby-Mogensens kapitel 13/14. Horisontal og vertikal omfordeling. Den vertikale omfordeling skulle sikre borgernes solide større til velfærdssamfundet, som skulle dække uanset uheld, sygdom mv. Denne støttemulighed udhules af mennesker som snyder sig til ydelser de ikke er berettiget til, og derved fratager man også andre fra at modtage denne hjælp, da der ikke bliver ved med at være penge til alle. Der kan tales om, om der er incitament til at ville arbejde, når ydelserne er så høje at de svarer til et lavtlønnet job. Som Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet fremhæver, har der hyppigt været peget på, at denne stærke samling af velfærdsydelser blandt de svageste, kan medføre en tendens til at støtten til vores samlede velfærdssamfund svinder ind. Dvs at den almindelige borger ikke længere kan se rimeligheden i, at skulle betale den høje skat, vi betaler i Danmark – et såkaldt legitimitetstab for kollektive velfærdsordninger (Viby-Mogensen, 1436,6/1484)
I Danmark bygger vores velfærdssamfund på den socialdemokratiske model, hvor velfærdsydelser er universelle, idet alle har ret til sociale ydelser, velfærdssamfundet skal medvirke til at mindske sociale forskelle. Den socialdemokratiske model giver store offentlige udgifter der betales over en høj skat (Esping-Andersen, 1990). Danmark er blandt de mest lige samfund i verden, grunden til at Danmark er det skyldes den socialdemokratiske model som er med til at omfordele velstand i samfundet (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017) Vores velfærdssamfund er opbygget på en solidarisk indsats, hvor de bredeste skudre bære det tungeste læs, ved at dem der tjener mest betaler mest i skat og dermed mest til velfærdssamfundet. Når man snyder velfærdssamfundet ved at lave sort arbejde og ved at få ydelser man ikke er berettiget til, bryder man med denne solidaritet.
Dermed bliver socialbedrageri en trussel imod fællesskabet der historisk set skal:
- sikre borger en rimelig levestandard ved bortfald af indkomst
- sikre en horisontal omfordeling af ressourcerne, hvor omfordelingen sker over livsforløbet, idet velfærdssamfundet skal betale for blandt andet børns skolegang og omsorg for de ældre.
- sikre en vertikal omfordeling af ressourcerne, hvor lighed sikres ved, at de der har højest indkomst betaler mest i skat (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitel 13.1).
Alle der har et arbejde i Danmark, skal bidrage til fællesskabet ved at betale skat af deres løn, til gengæld yder velfærdssamfundet de services som borgeren får behov for gennem livet som læge, uddannelse og pension mm. Når man ikke betaler sin skat eller snyder sig til ydelser, man ikke er berettiget til snyder man samfundet for en ressource. Ved at nogle snyder bliver det dyre for alle de andre der ikke snyder, og dermed bliver det sværere at finansiere alle de fælles ydelser som vi alle bruger som gratis læge osv. Hvis ikke samfundets borger medvirker til at betale for vores fælles velfærdssamfund, brydes generationskontrakten om solidarisk medfinansiering (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitler 13–14) og der kan skabes et finansieringsproblem, når samfundet samtidig står overfor øget antal af ældre samt en stor indvandring med lav tilknytning til arbejdsmarked (Det danske velfærdssamfunds historie, 2017, Kapitel 20)
Litteraturliste
Det danske velfærdssamfunds historie: Tiden efter 1970. (2017). Gyldendal : [Sælges på internettet.
Esping-Andersen, G. (1990). The three worlds of welfare capitalism. Princeton, N.J: Princeton University Press.
Esping Andersen:
GRUPPE 4 