Særlig socialret

Husk at begrunde jeres svar med relevant hjemmel, hvor det er relevant! 

1. En sagsbehandler på kommunens jobcenter bliver ringet op af en ung mand på uddannelseshjælp. Han spørger, hvad der egentligt skal til for at få en mentor. Sagsbehandleren fortæller kort om reglerne.

Er det en afgørelsessag? 

Nej, det er ikke en afgørelsessag. I FVL§7 om ulovbestemt vejledningspligt (og i øvrigt god forvaltningsskik) når parten udtrykkeligt anmoder herom, skal sagsbehandleren vejlede ham om dem, og hvis hun ikke kan, skal hun hjælpe med at finde den afdeling, der har kompetence til at løfte opgaven. 

 

2. Annas mor ringer til sagsbehandleren på jobcenteret og beder om at se, hvad han skrev ned fra mødet med Anna i fredags, da Anna var til samtale på jobcenteret for at søge om revalideringshjælp. ”Jeg ringer på vegne af min datter Anna Krag, cpr.160997-1234”, indledte moren sin samtale med. Moren vil blot være sikker på, at alle oplysninger blev skrevet korrekt ned. Hvad skal sagsbehandleren svare?

Ifgl FVL §8 om partsbegrebet, skal der være givet samtykke til at moderen må blive oplyst om sagens indhold, så længe hendes datter er myndig. Så sagsbehandleren kunne sende hende en samtykkeerklæring, så der herefter ville være mulighed for at moderen måtte få indsigt i hendes datters sag. 

 

3. Kl. 14 på den dag hvor ankefristen i en sag udløber, sender Anker en mail, men – desværre – til den forkerte afdeling i kommunen. Det finder han først ud af et par dage senere og er bange for, at ankefristen nu er overskredet.

Har den ”forkerte” afdeling pligt til at videresende mailen til ”rette” afdeling i kommunen, således at ankefristen er overholdt? Husk at anføre hjemmel 

Den modtagende afdeling har pligt til at videresende mailen (FVL §7, stk. 2) til rette afdeling, så vidt det er muligt. Man ville kunne se på mailens tidsstempel, om den er indsendt rettidigt eller ej.  

 

4. Find Ankestyrelsens principafgørelse 65-10 om vejledningspligten: hvad handler sagen om og hvad er konklusionen?

Ankestyrelsens principafgørelse 65-10: nedenstående er hvad vi kunne finde på socialjura.dk. Selve afgørelsen er ikke længere tilgængelig på ast.dk! 

Kommunen blev på møde gjort bekendt med, at en borger antagelig var omfattet af personkredsen og havde store udgifter på grund af sit handicap. Kommunen vejledte dog ikke om mulighederne for at søge om dækning af merudgifter efter § 100. Ankestyrelsen fastslog, at borgeren skulle stilles som om der på mødet var vejledt om reglerne, og at borgeren derfor havde ret til ydelser fra dette tidspunkt. 

 

5. En person har søgt kommunen om tilladelse til lave en tilbygning på sit hus. Gælder Retssikkerhedslovens regler om sagsbehandlingstidsfrister (§ 3) her?

• 3.Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. 

Jvf §1, gælder denne lov udelukkende i forbindelse med sociale sager og deres grundlæggende struktur, hvorfor §3 i dette tilfælde er sagen uvedkommende. 

 

6. En kommune har fastsat en sagsbehandlingstid på 1 måned ved ansøgning om botilbud. Hvad skal kommunen gøre, hvis det ikke er muligt at afgøre sagen inden for den fastsatte tidsfrist?

• 3, stk 2 – Ansøger skal have skriftlig besked om, hvornår han så kan forvente en afgørelse.

 

7. Betyder Retssikkerhedslovens § 4, at borgeren har ret til at bestemme i sin egen sag?

• 4.Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed

Han kan ikke bestemme i sin egen sag, men derimod medvirke i sagen. Kunne han selv bestemme, ville sagsbehandlerens funktion være tabt og den skønsmæssige og objektive funktion, være ligegyldig i afgørelsessager. 

8. Har en person ret til at få en anden sagsbehandler, hvis kemien ikke er i orden mellem de to?

Hvis borgeren selv skal have mulighed for at medvirke i sin egen sag, skal omstændighederne (herunder også sagsbehandleren) være, således at borgeren har muligheden for at deltage. (RSL §4) 

9. Skal du som sagsbehandler ansat i en kommunal socialforvaltning kende alle de sociale love?

De skal kende til de love, de træffer afgørelser ud fra. De skal nok have kendskab til indholdet af de andre love, for på den måde at kunne navigere i lovene og hjælpe borgerne bedst muligt videre, hvis det ikke er i deres eget område. 

10. Af RSL § 5 fremgår bl.a.: ”Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.” Hvad kunne det fx være for en anden myndighed?

Kommunalbestyrelsens dobbelte funktion fritager dem ikke fra at overholde gældende lovgivning, Men de kan samarbejde med regioner i sager om fx sygehuse og genoptræning, hvor de hver især varetager hver sin funktion i samfundet.  

Vi må ud fra opgavens formulering antage at rekursmulighederne for sagen ikke er udtømt, og sociale sager kan derfor henvises til en sagsbehandler i rette afdeling, byggesager til bygge, teknik og miljø osv.  

Vi ved ikke helt hvad du mener med spm 10?