I artiklen beskrives, hvordan LA står tilbage som en taber efter LLR aflyste den planlagte skattereform, ud fra den vurdering at det ikke ville være muligt at opnå kompromis mellem regeringens ønsker og DF’s krav på udlændingeområdet.
LA-ungdomsformand, Søren Nielsen, mener at LA burde træde ud af regering pga manglende resultater. Prisen for at være i regering, har været at give afkald på at rykke samfundet i en mere liberal retning. Man har simpelthen ikke ført værdikampen, så danskerne er overbeviste om uretfærdigheden i skattesystemet og hvor man kun hjælper middelklassen. Han påpeger at Fattig-Carina-sagen har været en stor sejr for LA, da den var med til at man kunne gennemføre kontanthjælpsreformen i samarbejde med alle partier (undt. Enhedslisten) under en socialdemokratisk regering.
Jarl Cordua (politisk kommentator for Altinget), mener at LA er blevet mere som de andre partier ved at gå med i regering. LA har bl.a. lovet skattelettelser, men der er ikke nogen konkret løsning på, hvordan man kan indgå et samarbejde for at opnå dette. Han mener at LA har svært ved at tale om revolutionerende politik, når man bare er blevet en del af det almindelige parlamentariske samarbejde på Christiansborg.
Martin Ågerup, Direktør i Cepos, påpeger at LA har været for dårlige til at stå fast på skatteaftalen, da de indgik i regering første gang, hvor de ikke ville gå på kompromis med de ting, de over tid alligevel gav afkald på, blot i små dryp. Han peger også på at LA har påvirket DF på den måde, at hver gang LA har forsøgt at nærme sig DF’s politik, har DF blot trådt et skridt baglæns. Han mener i øvrigt at man har set alt for lidt initiativ fra La’s ministre til politik, der vil gøre en forskel.
2013: Anders Samuelsen holder tale for en flok unge liberale, hvor han blandt andet siger: “Vi vil halvere selskabsskatten. Vi vil forhøje beskæftigelsesfradraget markant.« »Vi vil én gang for alle stoppe den evige vækst i det offentlige forbrug, og vi vil lægge en plan for en langsigtet slankekur i det offentlige.« »Æd den. I kommer til at bide til bolle på det her.«”.
2015: Anders Samuelsen truer den nydannede V-regering med omvalg, hvis de ikke levede op til regeringsgrundlaget om skatteforhandlinger.
2016: Samuelsen dropper det ultimative krav, da han blev inviteret med i regering sammen med Konservative. Regeringsgrundlaget blev formuleret til, at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag.
2017: Samuelsen erkender topskattenederlag. Selvom han truede med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke der kom en skatteaftale, endte partiet alligevel med at stemme for finansloven.
To væsentlige pointer og hvorfor har vi valgt at fremhæve disse to
Martin Ågerup (Cepos-direktør):
Han pointerer at de kunne have gjort det anderledes ved at give efter for nogle områder ved første forhandlinger, for at opnå skatteaftalen, som var en af deres mærkesager. I stedet er der sket det, at de alligevel har indgået kompromis’er på samme områder, men ikke opnået nogen skatteaftale. Vi synes denne pointe er spændende, da den udvikling LA gik igennem både før og efter de trådte i regering, viser, hvor svært det er at forhandle en aftale igennem, når man ikke længere er veto-spiller.
Det viser i øvrigt også, hvordan Venstre forsøgte at underminere LA’s magtposition, ved at indskrive i regeringsgrundlaget at regeringen havde en ambition om at sænke skatten på sidst tjente krone med fem procentpoint. Her laver regeringen altså vote-seeking, hen mod den medianvælger, som ellers ville stemme på LA.
Formand for LA Ungdom, Søren Nielsen, mener at LA skal træde ud af regering, da de kan få mere ud af at være udenfor. Han mener, at de bedre kan føre en mere liberal politik udenfor regering fordi det giver større politisk frihed i politikførelsen. Han vil altså fokusere mere på policy-seeking end office-seeking, hvilket er interessant fordi det afspejler hans begrænsede politiske erfaring. Man kan have nok så mange ambitioner og ideologier man vil gennemføre, men det virker ikke til at han har en erkendelse af, at man nogle gange skal indgå kompromis for at opnå bare en lille ændring i politikkens verden. Det er i øvrigt helt i tråd med LA’s politik, at hver mand er ansvarlig for sig selv, og derved er der intet underligt at han går ud og kritiserer hans “eget” moder-parti. LA ungdom har i øvrigt en væsentligt mere liberal politisk dagsorden end LA.
GRUPPE 4 