- Mere tid til kerneopgaven:
- mindre tid på registrering og proceskrav. Mere fokus på resultater og gives plads til nye og enkelte metoder. Områderne skal kulegraves og kommunerne skal have større frihed. National målsætning for afbureaukratisering i kommuner og regioner fra mod 2018. Udfordringsret og regelforenklingsforslag. Også når der kræves lovændringer for at komme igennem med det.
- Kulegravning af velfærdsområder
- Udfordringsret og regelforenklingsforslag
- Frikommuneforsøg
- Gennemgribende forenkling af beskæftigelseslovgivning
- Digitaliseringsklar lovgivning
- Friinstitutioner
- Mere enkel styring i staten
- Bedre velfærd på tværs af sektorer:
- Mere sammenhængende styring
- Videreudvikling af styring på sundhedsområder
- Bedre overgange i mødet mellem systemer for borgere
- Nytænkning af opgaveløsning på tværs
- Frit valg udvides for borgerne
- Sociale investeringsprogrammer, i form af offentligt –privat samarbejde (kig på Sverige, GB og Finland
- Investeringspuljer som skal give flere vidensbaserede forebyggende indsatser
- Indkøb på tværs
- Styrkede muligheder for at inddrage frivillige
- Mere tidssvarende offentlig sektor
- Udnyttelse af nye teknologier
- Udbredelse af digitale løsninger
- Hurtigere afgørelser
- Mere effektiv brug af data
- Sikker digitalisering og styrket informationssikkerhed
- Offentlig service i en digital tidsalder
- Mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter
- Systematisk benchmarking – større åbenhed om resultater og opgaveløsning
- Bedre ledelse
- Ledelseskommissionen
- Program for ledelsesudvikling i staten
- Udspil om skolelederuddannelse
- Det nationale ledelsesprogram i sundhedsvæsenet
Man har altså gennem ovenstående tiltag i reformen tænkt at der er nogle områder der skal optimeres/reformeres. Man har fået en idé, en såkaldt kausalidé, på baggrund af problemets definition. Ideer som problemdefinitioner er forestillinger om hvordan en virkelighed (eller et element af denne) udgør et problem, der kan løses med en bestemt handling. Dette leder til kausalideen, som er en forestilling om, hvilken effekt ændringen af policy vil have. Der hvor vi kan se at der er brugt ideer som problemdefinition er, at politikerne må have lyttet til “manden på gulvet” for at få en forståelse af, hvad problemet egentligt er – det ser vi særligt i forhold til at man vil afskaffe bureaukratiet og proceskrav under punkt 1. Kausalideen (selve tiltaget) er så udsprunget af denne inddragelse af gruppen af dem der bruger systemet. Man udruller altså dette som en top-down model, hvor reformen trækker tiltagene ned over brugerne.
Processerne der ligger til grund for reformen, kan vi definere gennem de tre strømme:
Der er mange faktorer der kan påvirke en ide, f.eks. regeringsskifte eller interesseorganisationer.
- Vedrører problemer og problemerkendelse (de har anerkendt at der er et problem)
- Formulering af omstrukturering i den offentlige sektor (der de er nu)
- Den tredje strøm er udviklingen. Mulighed for implementering og at ideen kan blive til en ændring af policy. Hermed også at nogle dele af reformen kan blive på dagsorden, mens andre må forlade den. Dette ved man først når dele af reformen er udrullet og man får tilbagemeldinger på, hvad det var, man gerne ville finde ud af.
Hvordan kan reformudspillet kobles til velfærdssamfundet og dets udvikling:
Politics matter
De udnytter deres regeringsmagt til at få en mulighed til at ændre i den offentlige sektor, derfor er det politics matter. Partierne har forskellige policy præferencer, der er af bestemt af deres politiske ideologier. Normalvis vil en blå regering gå efter at gøre mere for de private virksomheder, her kæmper de for at ændre forholdene for det offentlige, som normalt ligger et stykke væk fra blå blok. Under dække af at ville give de ansatte mere tid til deres opgaver og mindre bureaukrati, kan de derved effektivisere den offentlige sektor og muligvis skære mere ned på personaleudgifter. Der er fokus på resultater frem for bureaukrati, men spørgsmålet er om det ikke i stedet bliver resultatbaseret kontrol, der overtager bureaukratiets rolle.
Policy forandring
Man bevæger sig altså hen imod LA, som har en regelforenklingspolitik, der hedder. “1 ind og 2 ud”. Vi kan dog undre os over at man vil afskaffe bureaukrati, men indføre mere styring på resultater. Det betyder jo, at man vil gå ind og kontrollere resultater og derved indføre endnu en bureaukratisk regel.
Skjulte hensigter?
Vi kan forestille os, at med afskaffelsen af bureaukratiet (eller i al fald dele af det), vil antallet af medarbejdere naturligt falde. Det ligger i tråd med en blå politik at den offentlige sektor skal være så lille og effektiv som muligt. Derudover er der stillet forslag om mere mulighed for frivilligt arbejde (pkt 3) som en del af en samlet civilsamfundsstrategi. Dette kan vi tolke som endnu en blå politikføring, hvor vi i fremtiden vil bevæge os mere over mod en amerikansk model, hvor man som borger er meget mere afhængig af sit “community” end man er i Danmark.
Kigger vi på Esping Andersens tre velfærdsregimer, kan vi altså formode at vi bevæger os langsomt hen mod en mere konservativ eller liberal velfærdsmodel. Dette ligger fint i tråd med at regeringen i dag består af Venstre, konservative og LA. Alle har de det til fælles at de ønsker en mindre offentlig sektor og at man skærer ned på det offentliges rolle som forsørger – deraf også udspillet om flere muligheder for at inddrage frivillige. Vi ser dette som et skridt på vejen til en mere liberal velfærdsmodel.
Man inviterer i øvrigt (ellers ikke udvalgte) aktører til dialogmøde. Man forsøger at “vende bøtten” ved at sige at det er regeringen der har sat dagsordenen nu, men I må være med til at bestemme indholdet af det, vi mener er et problem (korporatisme). Bottom line er at det faktisk er interessegrupperne der har været med til at få problemerne op på dagsordenen og på den måde påvirket politikerne til at se en sammenhæng med mængden af bureaukrati og statistikkerne for stressramte i den offentlige sektor.
Der lægges i øvrigt op til efterfølgende reformer, som endnu ikke er offentliggjort:
https://kpnet.dk/2018/01/25/sophie-loehde-barsler-med-stor-ny-sort-reform-af-den-offentlige-sektor/
GRUPPE 4 